Verdensarvsdag

VERDENSARVSDAG

Velkommen til Roskildes Verdensarvsdag fredag den 20. september 2019.

Tag din klasse, familie eller venner under armen, kom til Verdensarvsdag, og bliv klogere på hvordan de røde mursten har skaffet Roskilde på verdenskortet. Vi har rullet den røde løber ud for dig, så du ikke bare får en hyggelig dag, men også lærer mere om hvad det med verdensarv er for noget. Du kan høre fortællinger om hvorfor kulturarven er vigtig, nyde tonerne fra kirkens Pigekor, gå på byvandring, få en gratis omvisning og opleve vores alles verdensarv gratis i Roskilde Domkirke.

 

PROGRAM

20. september kl. 09-19.30. 

FORMIDDAG
09.15 Morgenandagt i Roskilde Domkirke

10-12  Når krig ødelægger verdensarven – film og foredrag. I de senere år har vi været vidne til, hvordan ekstremister målrettet har ødelagt verdensarvssteder som Palmyra i Syrien og Buddhastatuerne i Bamiyan, Afghanistan. Dokumentaren "The Destruction of Memory" udforsker, hvorfor kulturarven ofte er et offer i væbnede konflikter. Efter filmen vil Ph.d. studerende ved Nationalmuseet, Joanne McCafferty, fortælle om det internationale samfunds muligheder har for at beskytte kulturarv i krig. Foredraget og filmen er på engelsk. Arrangementet foregår i Konventhuset, og der er ingen tilmelding. 

10-11.30 + 12-13.30 Omvisninger ved Roskilde Gymnasiums elever i Domkirken

11.00 Roskilde Gymnasium opfører dramastykket ”Domkirkens Røverhistorier” inde i Domkirken

11.00-13.30 Teknisk skole viser gamle håndværk på Stændertorvet

11.30-12.45 Finurlige fortællinger for 3.klasser af Byens Hus, Kulturstrøget og Nationalpark Skjoldungernes Land i Roskilde

12.00 Fredagsaltergang i Domkirken

12.30 Fællesang. Skolebørn fra byens skoler og kor fra Østervangsskolen synger for akkompagneret af rigsspillemanden Rune Tonsgaard Sørensen på violin. Rune er en af vores lands bedste spillemænd kendt både fra optræden på Roskilde Festival med folkemusikgruppen Dreamers Circus samt fra klassiske Danish Quartet.

12.45 Uropførelse af Verdensarvssang. Østervangsskolens elever synger for, når 150 elever synger fællessang i Domkirken og slutter af med ny Verdensarvssang ”Arven er en gave” af dirigent, komponist og musiker Jakob Høgsbro, forfatter Dorte Schou og underviser, komponist og tekstforfatter Martin Gerup.

EFTERMIDDAG 
14-16 Fortællinger og omvisninger  i Domkirken ved Roskilde Gymansium

14.30-16 Det kom, det var, det forsvandt! Byvandring i Roskilde ved Roskilde Museum. Byvandringen giver et indblik i byens historie, det, der er tilbage af fortiden og de trusler, der er og har været mod vores kulturarv. Billetter her.

16-17.30 Middelalder, kirkeruin og fyraftensøl under jorden i Sankt Laurentii kirkeruin af Roskilde Museum. Roskilde Museum holder denne dag særåbent i Sankt Laurentius og inviterer til omvisning i ruinen og dialog om middelalder, arkæologi og verdensarv over en fyraftensøl i selskab med middelalderarkæolog Alexander Banck. Billetter her.

AFTEN I DOMKIRKEN

17.30 – 18.40 Verdensarvens betydning i konflikter. Foredrag af Christian Potalivo, medskaber af Netflix-serien ”The Rain”, der fortæller om,  hvorfor Domkirken er valgt som ødelag monument i et apokalyptisk samfund. Derefter foredrag af journalist, forfatter og prisvindende dokumentarist Nagieb Khaja. I de senere år har vi været vidne til hvordan ekstremister målrettet har ødelagt verdensarvssteder som Palmyra i Syrien og Buddhastatuerne i Bamiyan, i Afghanistan, og Nagieb Khaja fortæller om formålet med ødelæggelserne, hvilke konsekevenser destruktionen af historiske bygninger og genstande har betydet for syrernes og afghanernes selvopfattelse.


18.45 – 19.30 Koncert med pigekoret herunder fællessang i Domkirken.

HELE DAGEN
Der er gratis adgang til Roskilde Domkirke 
Mulighed for at købe og smage Verdensarvs-te hos bl.a. No1 Sankt Ols Gade og nyde en Verdensarvsøl fra Herlsev Bryghus på byens caféer og restauranter
Udstilling om verdensarv udenfor Domkirken
Verdensarvslys på energitårnet Argo