Frederik 9. og Dronning Ingrid er som de eneste begravede uden for Domkirken.

Frederik 9.

Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset ved at blande det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Kongen døde den 14. januar 1972. Den 18. januar blev kong Frederiks kiste ført til Christiansborg Slotskirke, hvor den stod på castrum doloris  i 6 dage, indsvøbt i kongeflaget og prydet med den afdøde konges admiralskåbe og kårde. Mange mennesker benyttede lejligheden til at gå forbi kong Frederiks kiste i Slotskirken. Der var sørgeoptog gennem København og Roskilde. Begravelsen blev afholdt d. 24 januar 1972. 

Kong Frederiks sarkofag blev midlertidigt henstillet i Glücksborgerens Kapel indtil færdiggørelsen i 1985 af Frederik Den Niendes begravelsesplads uden for Domkirken.

Dronning Ingrid

Dronning Ingrid var oprindeligt Prinsesse Ingrid af Sverige. I 1935 blev hun gifft med Kronprins Frederik (9.), med hvem hun fik de tre døtre Prinsesse Margrethe (f. 1940; fra 1972 H.M. Dronning Margrethe 2.), Prinsesse Benedikte (f. 1944) og Prinsesse Anne-Marie (f. 1946; Dronning af Grækenland 1964-73).

Dronning Ingrids betydning for det danske kongehus kan dårligt overvurderes. Hun hjalp sin mand til at træde i karakter som konge og var både klog og stilbevidst. Hun var en stor støtte for den nuværende dronning og også for nuværende Kronprins Frederik. Dronning Ingrid var desuden meget haveinteresseret og engageret i plejen af slotshaverne på Graasten og Fredensborg Slot.

Dronningen døde 7. november 2000 og blev begravet ved siden af sin mand. 

Frederik 9. blev som den første konge begravet udenfor. Ifølge samtidige aviser var det efter kongens eget ønske. Det er således også den eneste kongelige grav med en gravsten istedet for en sarkofag eller gravmæle. Selvom kongen døde i 1972 var gravmælet først færdigt i 1985. Det skyldes der gik 6 år inden man rigtigt gik igang og så den lange proces med at finde både den rette placering, den rette udformning og de rette kunstnere. Især vakte placeringen uden for kirken en del debat og tog lang tid at falde på plads.

Begravelsespladsen, der er omgivet af en ottekantet rødstensmur, er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner, bl.a har restaureret Koldinghus og Vilhelm Wohlert, som var med til at bygge Louisiana Museum of Modern Art, og blev opsat i 1985. Der er brugt de samme teglsten som i resten af Domkirken. Læs mere om kirkens arkitektur her. 

Gulvet er lavet af 4000 håndflade store rullesten som i sommeren 1982 blev hjembragt fra Færøerne af kongeskibet Dannebrog. Langs kanten er små pigsten - også fra Færøerne. Gravstenen er i bølgestribet grønlandsk gnejs med et anker - til "Sømandskongen"- og udført af Erik Heide. Den måler 2,4 x 1,8 og vejer 5 tons. Der er brugt materialer fra Danmark, Grønland og Færøerne videreeført i beplantningen. Dronning Ingrid ville begraves "i hele Danmarks have" og der er således beplantet med typiske vækster fra Nordatlanten. En tilhørende bronzeport er udført af kunstner Sven Havsteen-Mikkelsen. Det var Dronning Ingrids ønske af lågen var gennembrudt så alle frit kunne se kongens gravsten.

Ligesom Frederik 5.s kapel og det ovenstående er det i centralplan, dog ottekantet, og proportionerne er også samstemt med Glücksborgernes kapel. Men derudover henviser kapellet ikke til tidligere arkitektoniske stilarter, men bringer Domkirkens arkitektur ind i det 20. årh. Med akademirådets ord: "Beskedent, stilfærdigt og repræsentativt for samtiden".