Harald Blåtands Kapel
Er Harald Blåtand begravet her?
Stiftergravene kaldes de 4 grave i søjlerne i Domkirkens højkor. På pillerne omkring højkoret er malet 4 kalkmalerier fra Renæssancen. De forestiller Harald Blåtand (død senest 987), Svend Estridsen (død 1076), Biskop Wilhelm (død 1073/74) og (sandsynligvis) Harald Hens hustru Magareta (død 1093).
En historiker fra 1600-tallet kalder højkoret Haralds Kapel.
Er Harald Blåtand begravet i Domkirken?
Ifølge en skriftlig kilde fra Middelalderen er Harald Blåtand begravet i Roskilde Domkirke. Hos Adam af Bremen (1040-1080) kan man læse: "Hans Lig blev af Hæren hjembragt og bisat i Roeskilde i den Kirke, han selv havde grundlagt til Ære for den hellige Trefoldighed." I Roskildekrøniken fra 1138 kan man læse " Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland." og senere "Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Svend Tveskæg i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde."
Adam af Bremen havde dog sin egen agenda. Hans fortælling er udtryk for et forsøg på at fremstille Harald som loyal i forhold til Hamburg-Bremens ærkebiskop. Derfor kan Adam heller ikke sige noget godt om sønnen - den engelsk orienterede Svend Tveskæg. Der er altså tale om Adams vinkling på historien.
I Saxos Gesta Danorum fra ca. 1208 står der mere vidtløftigt: "Hans Lig blev sendt til Roskilde og højtidelig jordfæstet i den Kirke, han selv nylig havde bygget, thi det utaknemmelige Fædreland, som hidtil ikke havde skjønnet paa, hvad der tjente til dets Bedste, fik nu, da det var for sent, øjnene op for sin fromme Konges gode Gjerninger og mente, at hvad det havde nægtet ham i levende Live, burde det fuldt ud yde ham nu, da han var død; det stræbte af yderste Evne efter at fejre hans Jordefærd med al mulig Pragt og viste al mulig Kjærlighed mod Liget af den Mand, som det i levende Live overmodigt havde hadet."
Man kan dog ikke helt regne med alt Saxo skriver, og han bygger sandsynligvis sin historie på de ovenstående kilder. Det samme er tilfældet med senere omtaler.
Der er desværre ikke fundet rester af den omtalte trækirke, som i så fald skulle være under den nuværende ligesom det er tilfældet i Lund og Ribe. Harald Blåtands begravelse er uden tvivl knyttet til Domkirkens historie, og der er heller ikke tvivl om man gennem århundrederne har ønsket at knytte den berømte vikingekonge til Domkirken - både fra Domkirkens side og fra senere konger som Svend Estridsen.
Han tæller derfor med som en af de 40 konger og dronninger begravet her, da historien om de kongelige begravelser i Domkirken starter med forællingen om Harald. Men hvor hans knogler egentlig befinder sig er stadig en gåde.
Haralds søn Svend Tveskæg
På samme vis er det tidligere blevet hævdet, at også Haralds søn, Svend Tveskæg (død 1014), er begravet her. Her er det en engelsk kilde, "Æresskrift for dronning Emma" (skrevet 1040-42), der fortæller at Svends lig blev flyttet til Danmark, hvor det stedtes til hvile ”i den Grav, han havde indrettet til sig. Glade ile de hid, modtage Liget med Hæder og gravlægge det med endnu større Æresbevisninger i det Kloster, som samme Konge havde ladet opføre til den hellige Trefoldigheds Ære, i det Gravsted, han havde indrettet til sig selv”. Man troede tidligere det var Svend Tveskægs nichegrav, men nyere undersøgelser peger på at det faktisk er Svend Estridsen.
En grav fundet under Lund Domkirke fra 990'erne kunne være Svend Tveskægs.
Stiftergravene
Mere sikkert er det, at Svend Estridsen (død 1074) er begravet i Roskilde Domkirke. Malerierne på de fire stiftergrave markerer, at man ved den nuværende kirkes opførelse optog deres knogler fra en grav under gulvet i den tidligere frådstenskirke og murede dem inde her. I de 3 af søjlerne er der indmurede knogler. Men Haralds knogler er ikke fundet. Han er muligvis slet ikke begravet i Domkirken. Svends knogler derimod bekræfter at der er tale om Svend Estridsen.
Knoglerne er undersøgt, og det kunne ses, at Svend var en høj, gangbesværet mand med en kraftig profil. En DNA- analyse fra 2005 har afkræftet at Margrete Estrid i den ene søjle skulle være Svend Estridsens mor. Istedet antages det, at der er tale om Harald Hens hustru Margrete (død 1080) - altså Svend Estridsens svigerdatter- som gav store gaver til kirken og hvis dødsdag blev markeret i Domkirken.
Svend Estridsen
Uden fysiske spor er det nærliggende at tro, at fortællingen om Haralds gravlæggelse i Roskilde Domkirke har rod i ønsket om at styrke Roskilde Domkirkes anseelse på et for kirken og Danmark kritisk tidspunkt. Netop da Adam nedskriver sin beretning, er kong Svend Estridsen ved at anlægge en ny stor Domkirke i Roskilde. Kirkebyggeriet er et led i Svends politiske ambitioner om, at Danmark ikke alene skal frigøres fra tysk indflydelse i kirkelig henseende, men at Roskilde skal være som centrum i et nyt ærkebispesæde for hele Norden.
I mange år mente man, at ikke bare Svend Estridsen men også hans mor Estrid lå i Domkirken. En DNA-prøve foretaget i 2005 kunne dog påvise, at skeletterne i de to grave ikke er genetisk beslægtede, og de to er derfor ikke i familie med hinanden. Det er altså ikke Svend Estridsens mor, der er begravet, men en anden Estrid.
Harald Blåtand er ikke alene stamfar til kongeslægten. Han er også kongen, der samlede riget og kristnede danskerne. Hvis det rygtes, at Harald er begravet i den nye Domkirke, vil det styrke kirkens anseelse og kandidatur. Dermed bliver Haralds påståede gravlæggelse en væsentlig og stærk symbolsk brik i et større politisk spil. Med tiden er også Haralds søn, Svend Tveskæg, blevet knyttet til Domkirkens kongebegravelser, men heller ikke denne påstand syntes at have meget bund i virkeligheden.
