Gå til sidens indhold

1000 års historie

Highlights i Domkirken

Virtuel tur

Kom med ind i gå på opdagelse i Domkirkens skatte hjemmefra. Få et smugkig på Domkirkens unikke arkitektur og de mange kongelige gravkapeller. Du kommer rundt ved at klikke der, hvor du vil hen.

Hvor stor er Roskilde Domkirke

Der er i alt brugt 2,5 millioner mursten (teglsten) til byggeriet. 

INDRE MÅL

Målene afhænger af hvor i skibet der måles.

  • længde: ca. 80 m
  • kirkeskibets bredde: ca. 24 m
  • kirkeskibets højde: ca 23 m

YDRE MÅL

Domkirkens højdemål skal fratrækkes 38,54 meter som er bakkens højde.

Nordre tårn

  • til tårnets murkrone: 80,75 m
  • til top af kobbertag: 108,74 m
  • til midten af kuglen: 109,45 m
  • til top af fløjstand: 113,74 m

Søndre Tårn

  • til tårnets murkrone: 80,41 m
  • til top af kobbertag: 108,62 m
  • til midten af kuglen: 109,47 m
  • til top af fløjstang: 113,78 m

Opmålingen af højder er foretaget d. 15. okt. 2007 af Mølbak/Klæsøe/Skotner Landinspektørfirma A/S, Roskilde.

Kæmpekongen og Kongesøjlen

I Helligtrekongers Kapel finder man kongesøjlen, hvor mange kongeliges højde er markeret. Det er uden tvivl kapellets mest mærkværdige stykke inventar. Den er omtrent 300 år ældre end selve bygningen og udført i granit, hvilket skiller sig ud, da resten af kapellet er muret op i mursten. Siden 1500-tallet har skiftende danske og udenlandske kongelige fået deres højde markeret på søjlen. Den højeste person er Christian 1., der var kendt i sin samtid som en kæmpekonge, med 219,5 cm på søjlen.

Det var Frederik 2., der i 1581 fik målt sin oldefar Christian 1. (død 1481) til 219,5 cm. I 1847 blev Christian 1. kiste dog åbnet igen og skelettet målt. Han var kun 188 cm! Det er dog stadig lidt højere end gennemsnittet dengang.

Det ses, at zar Peter den Store af Rusland, der besøgte Danmark i 1716, ragede et hoved op over de fleste, mens kong Chulalongkorn af Siam (Thailand), der blev målt under et statsbesøg i 1907, var en del lavere. 

Højder på kongesøjlen

 

Kongelige

Christian 1. (reg. 1448-1481)

  • Målt til 219,5cm (reel højde 188cm)
  • Målt i 1581?

Peter den store af Rusland (zar 1682-1725)

  • Målt til 208,5cm
  • Målt i 1716?

Christian 10. (reg. 1912-1947)

  • Målt til 199,5cm
  • Målt i 1906

Prins Georg af Grækenland

  • Målt til 199cm
  • Målt o. 1920

Prins Axel (prins af Danmark)

  • Målt til 192,7cm
  • Målt i 1946

Frederik 9. (reg. 1947-1972)

  • Målt til 191,5cm
  • Målt i 1945

Arveprins Knud (prins af Danmark)

  • Målt til 191,4cm
  • Målt i 1940'erne

Gustav 6. af Sverige (reg. 1950-1973)

  • Målt til 191,4cm
  • Uvist årstal

Kong Konstantin 2. af Grækenland (reg. 164-1973)

  • Målt til 190cm
  • Målt i 1962

Prins Phillip (prinsgemal af England 1947-2021)

  • Målt til 188cm (var reelt 183 cm)
  • Målt i 1955

Georg 1. af Grækenland (reg. 1863-1913)

  • Målt til 187cm
  • Målt i 1887

William, hertug af Gloucester

  • Målt til 183cm
  • Målt i 1962

Kronprins Frederik (nu Frederik 10. reg. 2024-)

  • Målt til 183cm
  • Målt i 2010

Prins Valdemar

  • Målt til 182cm
  • Målt o. 1920

Prinsesse Margrethe (nu Dronning Margrethe 2. reg. 1972-2024))

  • Målt til 182cm
  • Målt 1962

Frederik 3. (reg. 1648-1670)

  • Målt 180,6cm
  • Uvist årstal 

Alexander 3. af Rusland (zar 1881-1894)

  • Målt til 180,6cm
  • Målt 1887

Christian 9. (reg. 1863-1906)

  • Målt til 177,4cm
  • Målt 1887

Kronprins Olav 5. af Norge (reg. 1957-1991)

  • Målt til 177cm
  • Målt 1955

Frederik 7. (reg. 1848-1863)

  • Målt til 176,5cm
  • Uvist årstal

Frederik 8. (reg. 1906-1912)

  • Målt til 175cm
  • Målt 1887

Bhumibol, konge af Thailand (reg. 1946-2016)

  • Målt til 174cm
  • Målt 1960

Edward 8. af Storbritannien (reg. 1936)

  • Målt til 172cm
  • Målt 1932

Kronprinsesse Mary (nu Dronning Mary)

  • Målt til 172cm
  • Målt 2010

Frederik 6. (reg. 1808-1839)

  • Målt til 171cm
  • Målt 1820

Kong Chulalongkorn af Thailand (reg. 1868-1910)

  • Målt til 165cm
  • Målt 1907

Christian 7. (reg. 1766-1808)

  • Målt til 163cm
  • Uvist årstal

Sirindhorn, prinsesse af Thailand

  • Målt til 163cm
  • Målt 2002

 

UNESCO Verdensarv

Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv. Mere end 1000 steder rundt om i verden har enestående betydning for klodens og menneskets historie. Det er steder, der fortæller noget om hvem vi er og hvor vi kommer fra. Disse steder er så enestående, at de skal beskyttes og bevares for eftertiden. 

Roskilde Domkirke blev udpeget af UNESCO til verdensarv i 1995. Dermed er den i fint selskab med selskab med Den Kinesiske Mur, Akropolis og Kronborg.

Domkirken er udpeget som umistelig kulturarv af to årsager. Som et af de første store teglstensbyggerier i Nordeuropa var byggeriet af kirken afgørende for udbredelsen af teglsten i Nordeuropa. Yderligere giver Domkirken et enestående overblik over 800 års arkitekturhistorie igennem de mange kapeller i kraft af sin status som kongelig gravkirke.

Verdensarvsdag

Hvert år om efteråret afholdes en Verdensarvsdag i Roskilde. Læs mere om Verdensarvsdagen her. Hold øje med programmet i kalenderen og på Facebook. Kom gratis ind i kirken, få gode historier fra gymnasielever eller se gamle håndværk på pladsen.

Verdensarvssteder i Rigsfællesskabet

Roskilde Domkirke er med i Rigsfællesskabets Verdensarvsforening samt Nordic World Heritage Association. Danmark og Grønland har 11 verdensarvssteder - 8 kulturelle og 3 natur. Læs mere om de forskellige steder på Slots- og kulturstyrelsens hjemmeside.

UNESCO

Verdensarv er menneskets fælles arv. UNESCO verdensarv er udvalgt bevaringsværdig kultur- og naturarv med enestående universel værdi på grund af deres afgørende betydning for menneskets historie.

Verdensarv er det bedste af det bedste. De udvalgte monumenter og steder fortæller om de vigtigste kapitler i menneskets historie og udvikling, og er fundamentet for vores identitet som mennesker, og derfor skal beskyttes af international konvention.

”Verdensarv er det fra vores fortid, som vi lever med i dag, og som vi giver videre til de fremtidige generationer. Vores kultur- og naturarv er begge uerstattelige kilder til liv og inspiration.”

Beskyttelse af verdensarv er forholdsvis ny ting. Efter Anden Verdenskrig skabte man FN (De Forenede Nationer) for at undgå nye storkrige. I erkendelse af at fred ikke kun skabes gennem politik, men også kræver uddannelse og kulturel forståelse oprettedes UNESCO (FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur).

Da Egypten i 1950’erne byggede Aswandæmningen, satte UNESCO et projekt i gang for at redde det 3.300 år gamle tempel Abu Simpel, der ville blive oversvømmet. Templet blev flyttet sten for sten og i 1972 blev UNESCO’s Verdensarvskonvention vedtaget, der forpligter lande til at bevare universel værdifuld kultur- og naturarv. Det er UNESCO, der udpeger verdensarvssteder og Verdensarvslisten rummer lige nu 1092 naturområder og monumenter. 

Du kan læse mere om UNESCO herFind flere Verdensarvssteder i UNESCO World Heritage Journey

 

Konger og dronninger begravet i Roskilde Domkirke

Hvilke monarker er stedt til hvile i Domkirken:

Jellingdynastiet og den ældre kongeslægt

Harald Blåtand (død 986). Ifølge krønike fra middelalderen begravet i Domkirken, men graven kendes ikke.

Svend Tveskæg (død 1014). Ifølge overleveringen begravet i Domkirken, men graven kendes ikke.

Svend Estridsen (død 1074/76)

Margrete Estrid (1058 – 1093). Harald Hens Dronning

Margrete 1. (1353 - 1412)

Christoffer af Bayern (1416 - 1448). Gravens plavering i kirken er usikker.

 

Den oldenborgske slægt

Christian 1. (1416 - 1481) og Dorothea af Brandenburg (ca. 1430 - 1495)

Christian 3. (1503 - 1559) og Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511 - 1571)

Frederik 2. (1534 - 1588) og Sophie (1557 - 1631)

Christian 4. (1577 - 1648) og Anna Catharine (1575 - 1612)

Frederik 3. (1609 - 1670) og Sophie Amalie (1628 - 1685)

Christian 5. (1646 - 1699) og Charlotte Amalie (1650 – 1714)

Frederik 4. (1671 - 1730) og Louise (1667 - 1721) samt Anna Sophie (1693 - 1743)

Christian 6. (1699 - 1746) og Sophie Magdalene (1700 - † 1770)

Frederik 5. (1723 - 1766) og Louise (1724 - 1751) samt Juliane Marie (1729 - 1796)

Christian 7. (1749 - 1808)                                                                  

Frederik 6. (1768 - 1839) og Marie Sophie Frederikke (1767 - 1852)

Christian 8. (1786 - 1848) og Caroline Amalie (1796 - 1881)

Frederik 7. (1808 - 1863)

 

Den glücksborgske slægt (sidegren til den oldenborgske slægt)

Christian 9. (1818 - 1906) og Louise (1817 - 1898)

Frederik 8. (1843 - 1912) og Lovisa (1851 - 1926)

Christian 10. (1870-1947) og Alexandrine (1879-1952)

Frederik 9. (1899-1972) og Ingrid (1910 - 2000)