Gå til sidens indhold

Særomvisning: Roskilde i 1000 år

ROSKILDE BYS OG STIFTS DÅBSATTEST

Omvisninger på Roskilde Museum og i Roskilde Domkirke

I 2022 fylder Roskilde Stift og bynavnet Roskilde 1000 år – og vi har det på skrift! Kom helt tæt på den håndskrevne Ely-bog fra 1100-tallet på Roskilde Museum og hør fortællinger fra stiftets 1000 års historie i Roskilde Domkirke.

ROSKILDE MUSEUM

Besøget starter på Roskilde Museum, der har lånt Ely-håndskriftet af Trinity College på Cambridge University. Det er første gang den udstilles i Danmark. Bynavnet står skrevet i et afsnit i bogen, som er en afskrift af et ældre håndskrift fra 1022. Her bliver en biskop af Roskilde nævnt for første gang. Bogen er en vigtig kilde til viden om Roskilde og bispesædets historie. Hør fortællinger om Knud den Stores planer, biskop Gerbrands tilfangetagelse og kirkens betydning for udviklingen i middelalderen.

ROSKILDE DOMKIRKE
Efter en kaffepausen går turen til Roskilde Domkirke, hvor fortællingen starter i middelalderens kirke og tager en rejse gennem tiden til i dag, hvor biskop Gerbrands afløser nu prædiker blandt kongelige grave. Domkirken er stadig en levende kirke som på Gerbrands tid, men rummer i dag også 40 konger og dronninger begravet i rigt udsmykkede kapeller og gravmæler. Hør mere om hvordan Reformationen ændrede kirkens udseende, og hvorfor den imponerende katedral er udpeget som UNESCO Verdensarv.

Praktisk:

Varighed:  3 timer inkl. kaffepause
Turen starter på med en 1 times omvisning på Roskilde Museum med efterfølgende kaffepause i Roskilde Museumscafé Klai. Derefter går turen videre til 1 times rundvisning i Roskilde Domkirke.

Pris: 2000 kr. plus betaling 150 kr. pr. person.
Omvisningen kan bookes tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i perioden 23. maj – 25. september 2022.
Prisen inkluderer omvisningerne, entréer plus kaffe og kage i Roskilde Museumscafé Klai.
Max: 35 personer

Bemærk venligst at ROMU kan være nødsaget til at aflyse arrangementet på grund af kirkelige handlinger i Roskilde Domkirke.

Skriv til booking@romu.dk eller ring på tlf. 51 70 70 71