Gå til sidens indhold

Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 2023

Hvert skridt tæller! Kom og gå med os, når vi hjælper Folkekirkens Nødhjælp med at samle ind i Roskilde på sogneindsamlingsdagen 2023.

Nu har du mulighed for at være med til sogneindsamlingen hos Folkekirkens Nødhjælp 2023! Du kan enten melde dig som indsamler og være med på selve dagen d. 12/3. Har du ikke mulighed denne dag – så kan du starte din helt egen indsamling. Du kan læse mere her…

Den 12. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind til verdens fattigste - og der er brug for hjælpen
På bare tre år er antallet af personer i verden, der har akut brug for mad og drikke, tredoblet. Et af de steder, hvor katastrofen for alvor har ramt, er den østligste del af Afrika, også kaldt Afrikas Horn.
Her går et menneskeliv tabt hvert 48. sekund, og mange børn dør, før de når skolealderen.

Folkekirkens Nødhjælp planter et træ i Etiopien for hver indsamler, der går en rute. For Verdens fattigste familier er træer et spørgsmål om liv eller død. Træer giver næring og skygge til jorden, og uden træer risikerer både mennesker og dyr at sulte.

Hvordan melder jeg mig som indsamler?
Kom forbi Konventhuset fra kl. 10 søndag formiddag, hvor et hold af frivillige og medlemmer fra menighedsrådet sidder klar med hjælp til at komme i gang.,Man vælger selv sin rute. Du kan gå selv, med dine børn, din nabo, din søster eller bruge timerne med en god ven.

Efter indsamlingen er der kaffe, sodavand og brød i Konventhuset. Slå jer ned og få en god snak med de andre indsamlere om dagens tur. 

Tidspunkt: Kl. 10.00 - 15.00. At gå en rute tager et par timer. Man kan starte, når man vil. Senest kl. 15 er der returnering af indsamlingsbøsserne.

Sted: Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde. Alle ruter ligger i gå-afstand.

Tilmelding: Man kan tilmelde sig på forhånd til Ruth Vingborg på ruthvingborg@hotmail.com eller tlf. 21721051. Man kan også bare møde op på dagen. 

Læs mere om sogneindsamlingen 2023 hos Folkekirkens Nødhjælp

Digital indsamling – hvordan gør jeg?
Hvis du ikke har mulighed for at gå med søndag den 12. marts, har Roskilde Domsogn også oprettet en digital indsamling, som alle er velkommen til at give et bidrag til!

Man kan også oprette sin egen indsamling. Du skal bare klikke på boksen "Vær med på holdet". Man kan dele sin indsamling på sociale medier eller sende link videre. Så skynd dig at oprette en indsamling og udfordre dine venner, familie eller kollegaer til en lille konkurrence om, hvor meget man kan samle ind.

Foto: Mikkel Østergaard