Videohilsen og Påskevandrings-løb

Nu har du muligheden for at komme på en lille påskevandring, samt hente en lille kuvert med påskesjov.

Så er der atter en hilsen fra Domkirken, nu i anledning af påsken. Du kan hente en kuvert i indgangen ved Domkirkens kontor, Domkirkestræde 10, glasdøren inde i gården. Kuverten er god at have til både videohilsen og påsketur. I kuverten er en hilsen, historie, salmer, opgaver, krea og noget sødt. Der er en kuvert til hvert barn – man behøves ikke dele. Kuverten kan hentes til og med 2.påskedag, mandag den 5. april. Døren er åben alle dage mellem kl. 10 til 14.

Derudover har vi lavet en vandring, ja faktisk tre.

Posterne findes via woop app på telefonen. 
Når du har fundet det rigtige sted via gps, popper der en post op på din telefon. 
Svar på spørgsmålet og du får at vide, hvor den næste post er.  

For at deltage, skal man downloade en app der hedder woop app
Apple - HER                 Android – HER

Der er 3 forskellige påskevandringer, afhængig af hvad du søger: 
For børnefamilier er der en jagt rundt om Domkirken med både quizspørgsmål og ting, som man skal lægge mærke til på sin vej. Jagten findes i woop-app. Gå ind under jagt! - nærmeste - og ned til ”Domkirke.påske.børn”


For unge og voksne med lyst til en quizvandring: En lidt længere gåtur med indlagte quiz-spørgsmål. Jagten findes i woop-app. Gå ind under jagt - nærmeste - ned til ”Domkirke.påske.quiz”


For alle der vil på Påskevandring med korte Bibeltekster og salmer: Her vil man på sin vej få korte Bibeltekster og links til Salmer, som man kan lytte til på sin vandring. Så husk dine høretelefoner. Vandringen findes i woop-app.  

Gå ind under jagt - nærmeste - ned til ”Domkirke.tekst.salmer”