Babysalmesang v. Christina Bovin

03 mar 2020
10.00-12.15

TIDSPUNKTER:

Kl. 10: Babyer i alderen 2-6 mdr.
Kl. 11.15: Babyer i alderen 6-12 mdr.

Kom og del dit barns glæde ved musik...

Det nærvær der kan skabes gennem sang og musik er en helt særlig oplevelse – både for de helt små og for deres forældre. Til babysalmesang stimuleres sansemotorikken samtidig med at følelsesmæssige, sociale og sproglige færdigheder udvikles. Vi bruger kroppen gennem sang og leg i Gl. Vor Frue Kirkes fine og lune kirkerum.

Vi synger salmer og fagtesange, danser, laver rim og remser, ride-ranke-lege, undersøger små instrumenter og kigger på sæbebobler, mens vi lytter til rolig musik. Genkendelighed og forventning er en stor glæde for de små, så vi synger de samme sange mange gange. På den måde kan du som forælder få inspiration til et repertoire, som også kan bruges derhjemme i alle mulige lege- og hyggestunder.

Om Christina Bovin
Babysalmesang bliver ledet af Christina Bovin. Hun er uddannet musikpædagog og pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hendes speciale er undervisning af børn fra 0 til 9 år.

Christina Bovin er også uddannet pædagog og har arrangeret musikværksteder i vuggestuer.

Derudover har hun undervist i både babysalmesang, babymusik og rytmik for 1-4-årige i flere kirker og kulturhuse. Hun underviser også Spirekoret. Spirekoret er en musikalsk legestue, der fungerer som forskole til Domkirkens øvrige kor for piger og drenge. Koret varetages af Sangkraftcenter Roskilde Synger i et samarbejde med Roskilde Domkirke.

Tilmelding
Send en mail til kordegn@roskildedomkirke.dk med dit navn, adresse, mobil nr. og oplysning om dit barns fødselsdato og evt. navn.

Gl. Vor Frue