Sommerkoncert

06 aug 2020
20.00-21.30

Sommerkoncert v. Manuel Schuen, Wien.

Manuel Schuen er født og opvokset i Sydtyrol (Italien). Han studerede ved musikuniversitetet i Wien, hvor han i dag underviser i tidlig ensemblemusik. Han er organist ved Michaelerkirken i Wien og giver koncerter i ind- og udland, ligesom han har vundet priser ved flere internationale orgelkonkurrencer.

Aftenens program byder på værker af Scheidemann, Sweelinck, Tunder, Froberger, Hanff, Techelmann og Radulescu.

Dørene åbner kl. 19.30. Fri entré.

NYE RETNINGSLINJER I DOMKIRKEN // Domkirken følger sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer om hygiejne og afstand, samt retningslinjerne fra Kirkeministeriet om bl.a. opmåling. Dette betyder, at der i Domkirken må være 160 personer ad gangen, hvilket også er gældende under sommerkoncerterne. Der er håndsprit i våbenhuset, og på bænke og stole er det markeret, hvor man må sidde. Pladserne er fordelt, så der er to meter til alle sider mod andre – er man fra samme husstand, må man dog gerne sidde tættere.

OM SOMMERKONCERTERNE // I Roskilde Domkirke kan man både fryde sig over den synlige og klingende kulturarv. Begge dele forenes i det verdensberømte Raphaëlisorgel, som er centrum for domkirkens sommerkoncertrække i juni, juli og august. Hver torsdag i sommermånederne ser programmet således ud:

Kl. 19.30 dørene åbnes

Kl. 20.00 velkomst og introduktion til programmet

Kl. 20.15 koncert

Kl. 21.15 koncerten slutter

Som noget nyt kombineres koncertrækken i år med Natkirke to gange om måneden. Anden og fjerde torsdag i måneden vil natkirkepræsten byde velkommen, hvorefter en af kirkens organister eller gæsteorganist tager over og laver en introduktion til aftenens koncertprogram. Efter koncerten fortsætter Natkirken med en kort refleksion og fællessang. Kl. 21.45 vil der igen være musik i omkring tyve minutter, hvorefter der er andagt, nadver, stilhed og bøn. Natkirken slutter kl. 23 og man kan komme og gå, som man vil.

Husk, at du kan læse meget mere om Domkirkens musikprogram i årets programbog. Hent den i våbenhuset eller se den online her: issuu.com/roskildedomkirkemusik/docs/musikprogram_2020_cdbf0f26b8b72f

***

Med mindre der er givet særlig tilladelse, må der ikke foretages musikoptagelser under koncerterne.

Roskilde Domkirke