Lysfest
DEN LEVENDE LYSFEST
Lysfesten er tilbage d. 27. januar 2023
- i en strømbesparende version.
I år vil Lysfesten byde på forskellige værker og arrangementer, der er drevet af vedvarende energikilder, genbrug og levende lys.
Sæt kryds i kalenderen, og husk at slukke ALT derhjemme, når du kommer til Den Levende Lysfest.
Programmet offentliggøres løbende.
Med Den Levende Lysfest skaber Kulturstrøget kulturelle oplevelser, samtidig med at vi sparer på strømmen. Frem for at aflyse (og derved ikke være en del af problemet) afholder vi en Lysfest, hvor vi sparer på energien, og derved er en del af løsningen.
Vi er både i en energikrise og en klimakrise. Derfor er kulturen og de nære fællesskaber også vigtige. Vi er stolte af at kunne lave en Den Levende Lysfest - en bæredygtig oplevelse for Roskilde Kommunes borgere.
Derfor er det også rigtig vigtigt, at du slukker for strømmen derhjemme.