Den enestående basilika Gl. Vor Frue Kirke er oplagt til bryllup, dåb eller begravelse i en hyggelig atmosfære. Kirken hører under Roskilde Domsogn, men der er ikke faste gudstjenester. 

Gl. Vor Frue kirke er en enestående bygning, da det er Sjællands eneste bevarede frådstens-basilika og en af landets ældste stenbygninger. I dag er Gl. Vor Frue kirke et atmosfærefyldt sted til særlige begivenheder som dåb, bryllupper og begravelse.

Frådstenskirken

Kirken er indviet til Vor frue. Den er bygget som en basilika, hvilket betyder en kirke med flere skibe, hvor midtskibet er højere end sideskibene, og hvor der er åben forbindelse mellem skibene. Materialet frådsten er en kalkart, der aflejres omkring en kilde, og Roskilde er rig på kilder og frådsten. Som noget særligt afsluttes sidskibene med en apsis (runding) og har intet tværskib, og den hører dermed til en eksklusiv gruppe af frådstenskirker fra før 1100.

Svend Normand var biskop i Roskilde i perioden 1073-88. Han tilskrives ikke alene Domkirkens forgænger, men også Gl. Vor Frue Kirke. To kirker i Ringsted og Slagelse bygges samtidigt, men de kendes kun fra udgrvaninger, hvorimod Gl. Vor Frue stadig findes - omend i kraftigt ombygget form. Mønter fundet på kirkegården peger på at der har været gravplads tilbage fra 1035. Kirken består af hovedskib og nordre sideskib fra romansk Ttd, senromansk vestforlængelse med gotisk tårn, nordre våbenhus fra 1857 og ret ekonstrueret søndre sideskib fra 1887.

Soning og helgeninde

I perioden 1160-1400 ændrer kirken form. Der knytter sig en historie til årsagen bag byggeriet. Saxi fortæller, at klostret blev bygget som en sonegave af Landprovst Isak. åsagen skulle være, at da Biskop Asser døde den 18. April 1158, fjernede Isak sammen med Domprovst Herman og Læsemester Arnfast Biskop Vilhelms knogler for at begrave Asser i Vilhelms grav. Ifølge Saxo døde Herman og Arnfast af smertefulde sygdomme på grund af ders udåd. For at undgå samme skæbne, byggede Vor Frue Kloster. Uanset hvrofro blev et kloster bygget. 

Den 19. Juli 1177 hentede biskop Absalon den hellige Margrethes knogler ved Køge Strand. Her var hun blevet begravet som formodet selvmorder. Absalon genbegravede dem i Vor Frue Kirke i Roskilde. Dette blev begyndelsen til klosterets og kirkens velmagtsdage. Absalon skænkede det en 1/3 del  af ofringer evd Sankt Margrethes grav og indtægterne af flere flee landsbyer - den såkaldte Margrethe-Kollekt. Herefter overgik klostret til at være en del af Cisterciensernes orden.

Et tårn bygges til kirken, og dernæst ombygges kirken efter den gotiske arkitekturstil, der dyrker lyset, hvorfor kirken forhøjes og forsynes med hvælvinger og høje vinduer. 

Tiden efter reformationen

I 1536 gennemføres reformationen i Danmark, og den Katolske Kirke bliver afløst af den Evangelisk-Lutherske. De danske kirker og deres store jordbesiddelser tilfalder kongen. Men ved reformationen ophævedes Klosteret ikke, og endnu 1563 omtales Nonner. Men senere kom kirken under Kronen og kort efter er klosteret sikkert blevet nedbrudt. Kirken ændrer dermed form, da først klosteret rives ned, og en del af kirken brænder. 

I 1800-tallet forsøger man at føre kirken tilbage til den romanske form. De gotiske hvælv og høje spidse vinduer forsvinder. I 1907 bygges den nye Vor Frue Kirke syd for Roskilde.

Adelige grave

Kisterne fra de nu nedlagte Hahns og Krabbes Kapeller i Domkirken i 1910 blev overført til Frue Kirke. I 1914 indrettedes et Kapel i hvert af Sideskibenes Vestender med to jerngitre. Hahnernes Kister anbragtes i nordre, Krabbernes i søndre Kapel.