FAQ vedr. vielser

Må man kaste med ris, når man kommer ud af kirken?
Ja, det må man gerne.
Hvor længe varer en vielse/velsignelse?
Ca. 40 minutter.
Er det tilladt at holde reception på Domkirkepladsen?
I forbindelse med kirkelige handlinger i Roskilde Domkirke, tillader Roskilde Domsogns menighedsråd, at der kan afholdes en kort (max. 30 min.) reception på Domkirkepladsen, hvor der må serveres noget at drikke.
Al affald skal tages med, og receptionen må ikke være til gene for besøgende, medarbejdere og den omkringliggende beboelse.
Der må ikke serveres mad, opsættes borde, spilles musik eller lignende.
Kan man pynte op med blomster i kirken?
Det er ikke muligt at pynte op med blomster i Domkirken, da kirken er smuk i sig selv.
I Gl. Vor Frue kirke er det til gengæld muligt at pynte med blomster efter aftale med personalet.
Hvornår og hvem må fotografere i kirken?
Se vores fotoregler her.
Må man selv tage sanger eller musiker med?
Ja, det er muligt, men det skal aftales med præsten.
Hvilken musik skal vi vælge til vielsen?
I kan finde inspiration til musikken fra organisternes musik-forslag (PDF)