Gå til sidens indhold

Voksensorggruppe

Sorggruppe for voksne

Hvis din ægtefælle dør – eller dit barn, kæreste eller en anden, du var nært knyttet til, kan det påvirke livet i meget lang tid. Måske i længere tid, end omverdenen kan forstå. Måske har andre svært ved at sætte sig ind i, hvordan du har det, og måske har du vanskeligt ved at sætte ord på de mange følelser og tanker, der fylder dig.

Derfor kan det være godt at tale med andre. I en sorggruppe møder man andre, der også har mistet. Man kan få hjælp ved at snakke om alt det, der er svært, uden at skulle tage hensyn til andre, og man kan dele erfaringer, tanker og følelser og finde støtte og hjælp til at tackle hverdagen.

Sorggruppen er et tilbud til voksne over 26 år, og den ledes af psykoterapeuterne Mette Popp-Madsen og Jacob Wiemann. Ring til en af dem på nedenstående nummer eller send en mail, hvis du ønsker at deltage eller vil have yderligere informationer.

Praktiske oplysninger:

Tid: 

Sorggruppen mødes hver anden tirsdag (lige uger) kl. 17-20.30.

Sted: 

Konfirmandstuen, Domkirkepladsen 4, 4000 Roskilde

Pris: 

Det er gratis at deltage. Kontakt nedenstående, hvis du ønsker at deltage. 

Kontakt: 

Mette Popp-Madsen, tlf: 51505820 mail: mette.popp@mail.dk
Jacob Wiemann, tlf: 24609936 mail: jacob.wiemann@mail.dk