Gå til sidens indhold

Musik

Musikken i Roskilde Domkirke

I Roskilde Domkirke kan man opleve et overflødighedshorn af musikalske oplevelser i det smukke kirkerum. Der er rig lejlighed til at lytte til vores egne dygtige musikere og sangere – både til gudstjenester, i mindre, intime sammenhænge og i de helt store opsætninger, og der vil ligeledes være mulighed for at opleve solister og ensembler fra både ind- og udland.
Roskilde Domkirke er en helt særlig kirke. Med sine over 800 års historie indeholder den glimt af hele danmarkshistorien, og den har fungeret som kongelig gravplads i mere end 600 år. Siden 1995 har Domkirken været på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sin unikke arkitektur. Selvsamme arkitektur er med til at skabe en fantastisk akustik, der gør det helt specielt at skabe musik i det smukke kirkerum. Roskilde Domkirke har også et verdensberømt, historisk orgel; Raphaëlis-orglet. Alt dette – og meget mere – gør det til noget ganske særligt at opleve musikken udfolde sig i Domkirken – og vi glæder os til at byde jer velkommen.

 

Frivillighed

I Roskilde Domkirke er alle de frivillige kræfter hver uge med til at få kirkens aktiviteter til at køre rundt og musikken til at spille. Samarbejdet i og med frivillig-gruppen er en grundsten i afviklingen af Domkirkens musikprogram. Fællesskab, glæde ved musikken og de gode timer, hvor vi sammen løser de mange praktiske opgaver, får hver koncert til at blive en god oplevelse for både publikum og de mange, der er arbejder i kulissen.

Hvad laver man som musikfrivillig? Ved de månedlige orgelkoncerter medvirker et hold af frivillige, som sørger for opstilling af lærred og kameraer, så man kan se organisten spille. Et andet hold deles om at træde bælge, som forsyner det historiske orgel med luft. Ved både små og store koncerter hjælper de frivillige med alt fra modtagelse af publikummer til fotografering af de mange dygtige musikere og kor, der optræder i den historiske katedral. 

Vi har altid brug for nye musikfrivillige! Hvis du har interesse i være med, så kontakt gerne domorganist Bine Bryndorf bkb@roskildedomkirke.dk eller musikfrivillig-koordinator Lars Bang Petersen, lb@roskildedomkirke.dk.

Koncerter og musikgudstjenester

Gå på opdagelse i kalenderen og musikprogrammet

Læs mere her

Kor

Domkirken huser syv dygtige kor, heriblandt både børne-, ungdoms- og voksenkor

Læs mere her

Orgler

Læs om Domkirkens verdensberømte Raphaëlisorgel

Læs mere her

Kontakt

Find oplysninger om medarbejdere på musikområdet

Læs mere her