Gå til sidens indhold

Juniorkoret

Juniorkoret består af ca. 15 piger i 6.-7. klasse. Når pigerne begynder i 6. klasse rykker de automatisk op fra Børnekoret til Juniorkoret. I ganske få tilfælde kan man starte i Juniorkoret i 5. klasse, hvis man er særlig dygtig. I Juniorkoret arbejder vi fortsat på at udvikle den gode sangteknik og på at gøre korsangeren mere bevidst om, hvordan hun bruger sin stemme på en sund måde. Repertoiret består bl.a. af salmer, kirkemusik og verdsligt musik.

Udover den ugentlige korprøve, synger Juniorkoret til familiegudstjenester, konfirmationer, Luciaoptog i Domkirken samt årets store julegudstjeneste ”De ni læsninger”, hvor alle domkirkens kor synger. Dertil kommer ”alt det løse”, såsom koncerter på plejehjem og lignende.

Hvis man ønsker at fortsætte i Korskolen, vil man i løbet af foråret i 7. klasse blive indkaldt til en samtale med korlederne til en snak om de forventninger, der er til korsangere i Pigekoret, samt hvad der forventes til den efterfølgende optagelsesprøve til Pigekoret, der er næste trin i Korskolen.

Info

ALDERSTRIN: Piger 5.-7. klasse

KORPRØVER: Tirsdage kl. 16.45 – 18.15

KORLEDER: Lene Rasmussen

KONTAKT: lrh@roskildedomkirke.dk – tlf. 40 10 33 72