En aften med Ken Follett og katedralernes magi

Selv ikke hovedpersonen kunne nok have skrevet en bedre scene: Midt i katedralen under de tårnhøje hvælvinger, omgivet af et blødt og imødekommende lys, og med arkitekturen og historien rislende fra hver en sten sidder den britiske verdensstjerne, forfatteren Ken Follett.

”Her er meget smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. Normalt er gamle sten i forskellige former og størrelser, men de her er perfekte! Så jeg går ud fra, at dem, der lavede stenene, vidste, at de lavede dem til en katedral, som ville være her i hundredvis af år. Derfor var de meget omhyggelige,” lyder det fra Follett.

Med over 200 millioner solgte bøger på verdensplan er han en af sværvægterne på den internationale litteraturscene. Men her, i katedralens storhed, bliver selv en af verdens største nulevende forfattere til et menneske, der i rummål ikke fylder mere end andre dødelige.

Bygget til at imponere

I år er det 30 år siden, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er i den anledning, at Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke har inviteret Ken Follett. Arrangementet, der hurtigt måtte melde udsolgt, er et samarbejde mellem Gyldendal og Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, og netop fordi det var kirken, der inviterede, takkede han ja. Ken Follett har nemlig et utroligt blødt punkt for netop katedraler. Og Roskilde Domkirke er ingen undtagelse.

”Det her sted er bygget til at imponere. Mennesker er kommet ind og er blevet overvældede, som det var meningen, at de skulle blive. Det er helt uundgåeligt i en kirke, der er så stor og smuk som den her,” lyder det fra Ken Follett.

Overfor ham sidder aftenens interviewer, journalist og tv-vært Ulla Essendrop. Hun spørger, hvordan Ken Follett, en erklæret ateist, er blevet så fascineret af katedraler.

”Først og fremmest var det arkitekturen, der tiltrak mig. Og musikken, jeg er glad for, at vi skal høre noget senere. Og så er en katedral et sted, hvor du mødes med dine naboer, så på den måde bliver den en slags fællesskab. Men ultimativt er det, jeg bedst kan lide, freden, roen og skønheden ved et sted som dette.”

Den vigtige historiske research
Det er opførelsen af netop en katedral, der er omdrejningspunktet i ”Jordens søjler”, den første bog i Folletts populære Kingsbridge-serie. Serien foregår i middelalderens England i byen Kingsbridge i en tid præget af krig, konflikter og magtkampe. En tid, der ligger langt tilbage, og som kræver grundig research. Og det er ikke noget, som Ken Follett tager let på. Alt, hvad han skriver, bliver faktatjekket af historikere, inden det møder publikum.

”Jeg er bevidst om, at mange mennesker får deres viden om historien fra mig. Og selv om romanerne er fiktion, fortæller jeg også læserne, at jeg gør alt hvad jeg kan for at de er historisk korrekte. Fordi hvis jeg beskriver noget forkert, får folk de forkerte forestillinger, og det vil jeg ikke være ansvarlig for. Hvis de får historien fra mine bøger, skal den være korrekt.”

Derfor bruger han lang tid på research – på nettet, i bøger og i virkeligheden. Og, nævner han, her har kunstig intelligens været lidt af en revolution for hans arbejde. Spørgsmål, han før brugte dage på at få afklaret, kan han nu få besvaret på et splitsekund. Et oplagt spørgsmål melder sig, og Ken Follett tager det i opløbet, inden det bliver stillet:

”Det første, jeg bad min ChatGPT om, var at skrive første kapitel af en Ken Follett-roman. Det gjorde den, og det indeholdt landsbyer og krige i fjerne egne, den slags elementer, som man finder i en Ken Follett-roman. Men det var så dårligt skrevet, at jeg blev himmelhenrykt, jeg var virkelig glad. Jeg tænkte: Okay, jeg skal ikke frygte for mit job lige foreløbigt,” forklarer han til morskab og nok også lettelse for publikum til det udsolgte arrangement.

Plads til de stærke kvinder

Ulla Essendrop vender blikket mod kvinderne i Ken Folletts romaner:

”Mange af dem tænker strategisk og politisk, de er intelligente, de er forretningskvinder og de udfordrer magten. Er det et bevidst mønster med de her kvindelige hovedkarakterer,” spørger hun.

”Jeg mener, det er en historisk sandhed. Der har altid været myter om, at kvinder ikke kan blive læger, dommere, politikere. Der har altid været snakket om, hvad kvinder ikke kunne. Men intet af det er rigtigt. Hele vejen gennem historien har der været magtfulde kvinder. Som for eksempel dronninger. I England havde vi Elizabeth 1., som regerede i næsten 50 år. Jeg er sikker på, at I også har danske eksempler,” lyder svaret fra Ken Follett.

Han er sikkert ikke klar over, at kun få meter bag ham, skjult bag domkirkens altertavle, ligger en af de mest markante kvindelige skikkelser i danmarkshistorien begravet: Margrete 1., der i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar-unionen og med sine evner var en reel magt i Danmark gennem mange år. Måske faktisk en oplagt historie for en som ham at tage fat på.

”Da jeg gik i skole, var der ingen piger i min matematikklasse. Alle de piger, jeg kendte, troede de var dårlige til matematik. Hvordan kunne vi narre alle de piger i så lang tid? Den slags er altid foregået. Men der har været kvinder, der har rejst sig og som stak ud. Og det er de kvinder, jeg skriver om,” siger Follett, efterfulgt af publikums anerkendende applaus.

Middelaldermusikken fylder kirken

Aftenens første akt om Kingsbridge-serien er ved at være tilendebragt. Inden det skal handle om Ken Folletts kommende roman, der foregår i stenalderen, skal middelalderen afrundes med et frydefuldt møde med periodens musik. 

Over hovederne på de betagede tilhørere træder Roskilde Domkirkes Drengekors Herrer frem i gregoriansk sang. Det rødklædte kor bevæger sig rundt på kirkens galleri, mens de opfører fire numre med eksempler på en- og flerstemmig sang, der leder tankerne hen på et kor af munke. Lukker man øjnene, befinder man sig næsten i middelalderen.

Der er stille mellem numrene, der blandt andet tæller et stykke fra soundtracket til tv-serien ”Jordens søjler”, bygget over Folletts roman af samme navn. Under sidste nummer forlader koret syngende kirken, og vi er tilbage i nutiden. 

Måske er vi nærmere både i fortiden, nutiden og fremtiden. Nu skal det nemlig handle om Ken Folletts næste roman, ”Stenkredsen”, der endnu ikke er udkommet. Romanen, der foregår i stenalderen for 4500 år siden, handler om tilblivelsen af det monumentale Stonehenge, der ligesom Roskilde Domkirke er på UNESCOs verdensarvsliste.

De fascinerende spørgsmål

Ken Follett fortæller, hvordan hans research til den nye roman blandt andet foregik knap ti meter under jorden i gamle skakter og gange, hvor stenalderfolket hentede flintesten. På alle fire kravlede den nu 76-årige forfatter i fodsporene på sine forfædre, som han i bund og grund med sine bøger prøver at forstå. 

”Det er spørgsmålene, der fascinerer mig. Hvem byggede Stonehenge? Hvordan byggede de det og hvorfor? Det må have været meget vanskeligt,” forklarer han om baggrunden for at skrive om det sagnomspundne monument.

Ligesom det er tilfældet med Roskilde Domkirke ved man ikke præcist, hvordan det omfattende byggeri af Stonehenge er foregået. Bortset fra, at det nok har krævet blod, sved og tårer – og en karismatisk leder, som Follett forsøger at skrive frem i ”Stenkredsen”. Resultatet kan man læse, når romanen udkommer 23. september på forlaget Gyldendal.

Katedraler af litteratur

Aftenen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og efter spørgsmål fra publikum, kommer Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU og for Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke på scenen, og takker Ken Follett dybfølt.

”I fonden har vi en slags slogan: Vi gør det utilgængelige tilgængeligt. Det er vores opgave at åbne verdensarven og gøre den tilgængelig. I aften har vi fået næsten guddommelig hjælp – fra den her stol. Du har hjulpet os med at åbne den her verden af litteratur og arkitektur, katedraler. Tak, Ken Follett, for at bygge katedraler af litteratur og bringe den ind i folks liv.”

Aftenens sidste klapsalver er de stærkeste. Publikum samler deres ting, mens Ken Follett forlader scenen. Og selv om han tager lidt stjernedrys med sig, er magien helt intakt i Roskilde Domkirke, der – modsat tilhørerne – står upåvirket tilbage og stråler lige så stærkt, som den har gjort i 800 år.