Gå mod nye horisonter sammen med os
'Gå mod nye horisonter' er et nyt initiativ ved Roskilde Domkirke. Flere og flere henvender sig, fordi de oplever at stå et sted i livet, der føles som et vadested – man er måske ny i byen og mangler nye fællesskaber, måske er forældrene blevet gamle og børnene flyttet hjemmefra. Måske har de nære relationer forandret sig - eller måske har du selv?
Præst Ane LaBranche og medarbejder i menighedsplejen Julie Jakobsen vil facilitere samling og fokus for en fælles vandring på en times tid med udgangspunkt ved Domkirken. Efter turen kan man drikke en kop te eller kaffe sammen med os, hvis man har lyst. Vi mødes tirsdag d. 15. oktober og tirsdag d. 12. november kl. 14.00
Julie svarer gerne på spørgsmål på tlf. 23 36 32 48.