Gå til sidens indhold

Nyt orgel på vej til Domkirken

Der er nye toner på vej til Roskilde Domkirke. Men hvorfor skal kirken have endnu et orgel? Det fortæller domorganist Bine Bryndorf om her.

Når man kommer ind i Roskilde Domkirke, går ud i hovedskibet og kigger op til højre, får man øje på et helt enestående musikinstrument: Domkirkens historiske hovedorgel. Det hænger som en svalerede klinet ind til væggen, og det myldrer med finurlige udsmykninger og figurer fra renæssance og barok udenom de statelige orgelpiber. Hovedorglet kaldes til daglig Raphaëlis-orglet, opkaldt efter den orgelbygger, som byggede renæssancedelen af orglet: Hermann Raphaëlis. 

I 1991 var Raphaëlis-orglet vokset til et stort virvar af piber fra mange tidsaldre, og det blev valgt at restaurere orglet tilbage til den form, det havde i barokken. Årstallet 1654, som er skrevet midt på orglet, blev udgangspunkt for en tilbageføring, hvor man tog alle piber væk, som var kommet til i senere tider. De bedste frasorterede piber ligger i dag på Domkirkens loft.

Med tilbageføringen af orglet blev også taget et skelsættende valg: Det er kun muligt at spille musik frem til ca. år 1700 på orglet, sådan som musikken er skrevet og tænkt udført. Barokkens orgler havde ikke lige så mange toner, som vi har i dag. Så vi mangler tangenter/toner til musik efter år 1700, hvor man begyndte at udvide instrumenterne. Selvfølgelig spiller vi musik fra senere tid på orglet. Det er vi nødt til, for hvem kan forestille sig en vielse uden Mendelssohns bryllupsmarch og Wagners ditto? Men vi er nødt til at klippe og skære i musikken, så den tilpasses orglet.

En ting er antallet af toner, noget andet er klang og tekniske muligheder. I løbet af 1800-tallet ændrede orgler sig markant og fik en anden klang og nye tekniske muligheder, som gjorde orglerne velegnede til at ledsage kor og spille sammen med andre instrumenter. Der blev derfor skrevet rigtig meget ny musik for kor og orgel.

Roskilde Domkirke har i dag et stort og vigtigt korarbejde. Vi vil gerne kunne spille den vidunderlige musik, som er skrevet for kor og orgel i romantikken og vor egen tid. Vi vil også gerne kunne spille til gudstjeneste med klanglige muligheder fra tiden efter år 1700, hvad end det er i salmespil, i solospil eller til korledsagelse. Og vi vil gerne kunne bruge andre klanglige muligheder ved koncerter. 

Vi vil desuden gerne aflaste vores historiske hovedorgel, som er klingende verdensarv. Vi slider uafbrudt på det i dag. Det kan mærkes allerede her 30 år efter seneste restaurering. Med et andet stort orgel vil vi kunne veksle i brug mellem de to orgler alt efter, hvad der egner sig til den enkelte gudstjeneste eller koncert, og dermed aflaste Raphaëlis-orglet.

Et nyt orgel skal placeres diskret, fremme i kirken, oppe på galleriet. Eventuelt kan en del af orglet placeres i buerne bag korstolene. Orglet skal ikke placeres over Kongeporten. Det skal ikke konkurrere visuelt med noget i kirken. Det gamle hovedorgel skal fortsat visuelt være det man får øje på, når man løfter blikket i hovedskibet.

Menighedsrådet har enstemmigt besluttet at gå videre med tanken om et nyt orgel, en tanke som har udviklet sig over de seneste to år. Nu skal der udarbejdes et egentligt projekt, hvor en diskret placering samt de klanglige og tekniske muligheder disponeres bedst muligt. Når projektet er godkendt af menighedsrådet skal det i udbud. 

Raphaëlisorglet er Roskilde Domkirkes historiske hovedorgel. Orglets ældste dele daterer tilbage til 1400-tallet. Ca. en gang hvert århundrede er orglet blevet udvidet væsentligt. I 1991 besluttede man at føre orglet tilbage til dets form fra 1654. Orglet er Danmarks største barokorgel og klingende verdensarv, et internationalt kendt klenodie.

Domkirkens kororgel, der er placeret længst fremme i kirken på gulvet til venstre modsat døbefonten, kan desværre ikke spille kirken op, og det har heller ikke tilstrækkelige muligheder til at fungere optimalt til korledsagelse. Det er noget korene mærker, når de er ude i andre kirker og pludselig kan høre, hvad der er muligt dér.

Et nyt orgel skal have en diskret placering fremme i kirken. Udgiften til nyt orgel anslås til 15-20 mio. kr., som i givet fald primært skal finansieres med bidrag fra fonde. Tidshorisonten for bygning af et nyt orgel vil være fra to-seks år. Det afhænger af, om Domkirken køber et eksisterende orgel eller bygger nyt, idet der kan være ventetid på nybygning.