Spaghettigudstjeneste // Dåbsjubilæum v. Thomas Godsk Larsen
Spaghettigudstjenesten i januar er en … lasagnegudstjeneste!
Alle er velkomne! -og børn, der er døbt i Domsognet for 5-6 år siden, har fået en særlig invitation denne gang, da vi denne dag fejrer børnenes dåbsjubilæum.
Ellers er alt, som det plejer: Først en hyggelig, uformel halv times gudstjeneste, hvor man kan falde lidt ned efter dagens opgaver og opleve Domkirken i børnehøjde.
Imens vi hører historier, synger med Børnekoret og er kreative, er der andre, der sørger for lasagne med tilbehør, som vi bagefter spiser sammen i Konventhuset.
Sognepræst Thomas Godsk Larsen står for historiefortælling for de mindste i Domkirken.
Praktisk
Tilmelding er ikke nødvendig. Børn spiser gratis med, voksne kan betale 25 kr. pr. person, med Mobilepay eller kontant. Det er frivilligt, om man vil betale.
Gudstjeneste og fællesspisning tager en time ca. i alt.