Aftengudstjeneste med ordination v. Anne-Sophie Olander
Under aftensgudstjenesten den 26. oktober kl. 17.00 i Roskilde Domkirke afholdes der ordination af tre nye sognepræster.
Biskop Ulla Thorbjørn Hansen står for ordinationen, som overværes af provster, kolleger, repræsentanter fra menighed og menighedsråd i sognene, hvor de nye præst har fået embede:
Benedikte Rodenkam Nielsen, som er indstillet til ansættelse som ny sognepræst i Rønnebæk Pastorat i Næstved Provsti.
Tina Stege Lindstrøm, som er indstillet til ansættelse som midlertidig sognepræst i Nyvang Pastorat i Kalundborg Provsti.
Rasmus Poulsen, som er indstillet til ansættelse som midlertidig sognepræst i Raklev-Røsnæs Pastorat i Kalundborg Provsti.
Sognepræst ved Roskilde Domkirke Anne-Sophie Olander leder aftenens gudstjeneste.
Aftengudstjenesten er en åben gudstjeneste og alle er velkomne til at overvære når de nye præster ordineres til deres kommende præsteembede.