Gå til sidens indhold
01 nov.

Allehelgenkoncert // Roskilde Domkirkes Drengekor & Domkor

lørdag 1. november 2025 kl. 19:00 - 20:00
Roskilde Domkirke

Musik for dobbeltkor af J.S. Bach
Denne aften kan du opleve en enestående musikalsk begivenhed i Roskilde Domkirke, når Roskilde Domkirkes Drengekor og Roskilde Domkor forenes i en storslået koncert med værker af J. S. Bach – musik, der på smukkeste vis knytter sig til Allehelgen og minder os om både livets skrøbelighed og dets håb.

De to kor vil både optræde sammen i imponerende dobbeltkorværker og hver for sig, hvilket skaber en varieret og rørende koncertoplevelse. Bachs musik fylder kirkerummet med både kraft og inderlighed, og den historiske domkirke danner en majestætisk ramme om aftenen. 

Kom og lad dig omslutte af harmonier, der har bevæget mennesker i århundreder.

Medvirkende
Roskilde Domkirkes Drengekor
Roskilde Domkor
Roskilde Domkirkes barokensemble 
Under ledelse af Bine Bryndorf og Egil Kolind

Praktisk
Lørdag 1. november kl. 19.00.
Der er fri entré.
Dørene åbnes en halv time før koncertstart.
Koncerten forventes at vare ca. en time.