Forvandling & Verdensarv // Fernisering
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten.
Billedkunstneren Sophia Kalkaus værk udspringer af et samarbejde med digteren Ursula Andkjær Olsen. Sammen har de skabt et stort dobbeltværk, bogen Transformationsmanualen med tekst af Ursula Andkjær Olsen og et sæt nummererede billedkort, Æsken med forvandlinger skabt af Sophia Kalkau. 42 kort fra æsken danner forlæg for flagene, der udstilles i Roskilde Domkirke.
Værkerne afsløres til en fernisering i Roskilde Domkirke den 24. oktober, hvor Ursula Andkjær Olsen også vil læse op fra bogens tekster. Sophia Kalkaus udstilling kan opleves fra 24.okotober frem til omkring 1. december.
Gratis adgang, ingen tilmelding
Du kan finde programmet for verdensarvsdagene her.