Gå mod nye horisonter v. Ane & Julie
Gå mod nye horisonter sammen med os.
Er du midt i livet, står du i et vadested eller et lidt svært sted i tilværelsen?
Måske er du ny i byen og mangler fællesskab, måske er forældrene blevet gamle og børnene flyttet hjemmefra, måske er du sygemeldt, på vej fra et job til et andet, eller måske på vej ud af arbejdsmarkedet. Måske har de nære relationer forandret sig - eller måske har du selv? Meget forandrer sig, når vi er midt i livet, andre vilkår gør sig gældende, vi går fra et sted til et andet og det kan være rart at gå lidt af vejen med andre. Vi giver plads til hinanden og deler så meget eller lidt, vi vil. Vi mødes ved Domkirkens våbenhus for at finde fælles fokus, og går en smuk tur langs vandet. Efter turen er I velkomne til at drikke en kop te eller kaffe sammen med os. Præst Ane LaBranche og menighedsplejens Julie Jakobsen faciliterer.
Vi mødes mandage d. 13. januar, 10. februar, 10. marts og 7. april.
Vil du vide mere? Ring til Julie på 2336 3248 eller Ane på 21682025
Er du senior med lyst til at gå en tur i hyggeligt selskab henviser vi til:
Roskilde Ældremotion, hvor de både har stavgang og traveture
Dansk Vandrelaug, Roskilde