Gå til sidens indhold
08 mar.

Lørdagsmatiné // Domkoret fra Roskilde Domkirke

lørdag 8. marts 2025 kl. 12:00 - 12:30
Gl. Vor Frue

Lørdagsmatiné med Domkorets ønskekoncert
Domkoret har selv valgt repertoire til denne ”ønskekoncert”, hvor vi vil høre nogle af de stykker, de holder allermest af at synge. Det spænder vidt fra Palestrinas kendte ”Sicut servus” fra 1500tallet over Niels W. Gades ”Benedictus” fra 1800tallet til nutidige danske værker af Bjørn Hjelmborg og Merete Kuhlmann. Og da de skulle pege på en yndlingssalme blev det Grundtvigs ”Påskeblomst, hvad vil du her” fra 1917. Melodien er af Carl Nielsen og sammen med melodien til ”Min Jesus lad mit hjerte få”, som koncerten sluttes af med, er den nok en af de mest elskede melodier i salmebogen.

Lørdagsmatiné i Gl. Vor Frue Kirke – lørdagsmusik midt i Roskilde by
Gl. Vor Frue Kirke byder på en ny koncertrække i marts, hvor du kan opleve en halv times stemningsfuld musik hver lørdag kl. 12.00. Med sin unikke historiske atmosfære danner den intime kirke rammen om fem skønne koncerter. Oplev de velsyngende kor fra Roskilde Domkirke og kammermusik, hvor du kommer tæt på musikken med elegante klange fra fløjte og cembalo.

De korte koncerter giver en oplagt mulighed for at kombinere en tur til Roskilde med en musikalsk pause i en af byens skjulte perler. Gl. Vor Frue Kirke, der er en af Sjællands ældste, skaber med sine smukke, nykalkede hvælvinger og grønne omgivelser et særligt rum for musik og nærvær. Velkommen til en musikalsk oplevelse i Gl. Vor Frue Kirke!

Gratis entré til alle koncerterne
Koncerterne begynder kl. 12.00
Varighed en halv time
Dørene åbner 11.30
Adresse: Gl. Vor Frue Kirke, Fruegade 2, 4000 Roskilde