Lørdagsmatiné // Kammermusik med fløjte og cembalo
Den 15. marts kan man høre kammermusik fra barokken af tyske og franske komponister: J.S. Bach, G.F. Telemann, M. Marais og Boismortier.
Irene Spranger spiller traversfløjte, barokkens fløjte som var bygget helt af træ og havde/har en vidunderlig varm klang. Bine Bryndorf spiler på en kopi af et fransk cembalo fra baroktiden, som har en særlig farverig og overtonerig klang.
Man vil høre de to spille sammen og hver for sig, og det hele forbindes af lidt omtale af de enkelte værker og instrumenterne.
Lørdagsmatiné i Gl. Vor Frue Kirke – lørdagsmusik midt i Roskilde by
Gl. Vor Frue Kirke byder på en ny koncertrække i marts, hvor du kan opleve en halv times stemningsfuld musik hver lørdag kl. 12.00. Med sin unikke historiske atmosfære danner den intime kirke rammen om fem skønne koncerter. Oplev de velsyngende kor fra Roskilde Domkirke og kammermusik, hvor du kommer tæt på musikken med elegante klange fra fløjte og cembalo.
De korte koncerter giver en oplagt mulighed for at kombinere en tur til Roskilde med en musikalsk pause i en af byens skjulte perler. Gl. Vor Frue Kirke, der er en af Sjællands ældste, skaber med sine smukke, nykalkede hvælvinger og grønne omgivelser et særligt rum for musik og nærvær. Velkommen til en musikalsk oplevelse i Gl. Vor Frue Kirke!
Gratis entré til alle koncerterne
Koncerterne begynder kl. 12.00
Varighed en halv time
Dørene åbner 11.30
Adresse: Gl. Vor Frue Kirke, Fruegade 2, 4000 Roskilde