Gå til sidens indhold
13 dec.

Koncert // God morgen Lucia med Roskilde Domkirkes Pigekor

lørdag 13. december 2025 kl. 08:00 - 09:00
Roskilde Domkirke

Meditativ morgenkoncert med Roskilde Domkirkes Pigekor
Start din decemberlørdag med et øjeblik af ro og fordybelse, når Roskilde Domkirkes Pigekor inviterer til den nye morgenkoncert “God morgen Lucia”.

En tradition, der i år for første gang introduceres i Roskilde Domkirke – inspireret af korets leder, Mette Bjærang Søbergs erfaringer fra Bodø Domkirke i Norge.

Koncerten begynder før morgengry, mens kirkerummet stadig ligger i mørke. Her får publikum en sjælden mulighed for at falde helt ned og lade sig omslutte af Pigekorets klare stemmer og et repertoire, der forbinder Lucia, adventstid og vinterlys. Levende lys - og selvfølgelig et luciaoptog - bringer lyset ind i kirken, før solen står op. Imens koncerten udfolder sig, vil dagens første lys langsomt bryde frem udenfor – og skabe en stemning, der næsten føles meditativ.

Sted: Roskilde Domkirke
Tidspunkt: 13. december kl. 08.00
Gratis entré – alle er velkomne

Bemærk: Senere samme dag afholdes den traditionelle luciagudstjeneste kl. 17.00 med Børne- og Juniorkorets optog.

Foto: Kenneth Jensen