Christian 4.s Kapel
Christian 4. og familie
I kapellet er den berømte Christian 4. begravet, sammen med sin familie.
Christian 4 – renæssancekongen
Chrristian 4. er nok Danmarkshistoriens bedst kendte konge og en af de mest populære .Han blev konge som 11-årig, men først kronet i 1596. Han prøvede at styrke riget ved at give gode vilkår til handelen. Militært forsøgte han at gøre Danmark til den ledende magt i Østersøen, men strategien fejlede. Hans levetid blev istedet et vendepunkt for Danmark som stormagt, da flere militære nederlag gav rum til Sverige som ny skandinavisk stormagt. Christian 4. var kulturelt interesseret, især i musik og arktiektur, og i hans tid blev en række vigtige bygninger opført, heriblandt Børsen, Rundetårn og Rosenborg Slot, hvor han døde samt Christian 4.s Kapel.
Christian - Den udvalgte Prins (1603-47)
Kongens ældste søn, Christian skulle have været konge, men døde på vej til alkoholafvænning i Dresden.
Anna Cathrine (1575-1612) Dronningen der ikke skulle gå igen
Hulrummet imellem dronningens indre og ydre kiste er fyldt med humle for at hindre dronningen i at gå igen. Den afdøde kunne ikke forlade kisten, før hun havde talt de mange blade og blomster.
Frederik 3. (1609-1670) og Sophie Amalie (1628-1685)
Frederik 3. blev konge i 1648. Den danske adel forsøgte at begrænse kongens magt, men kongen indførte enevælden, og dermed bestemte kongen alt. Efter kongens død planlagde man at flytte alle kongegrave fra Roskilde til København, men det blev heldigvis opgivet. Frederik 3. blev enevældig konge i 1660. Da han døde i 1670, blev hans kiste opstillet i Christian 4.s kapel. Her blev også ophængt et stort maleri, der viste den afdøde konge. Bemærkelsesværdigt er det, at der ikke blev gjort mere ud af gravmælet for Danmarks første enevældige konge.
Nederlandsk renæssance
Fra nordre sideskib er der indgang til Christian 4.'s kapel. Da Christian 4.s første hustru, Anna Cathrine, døde i 1612, besluttede han at opføre et nyt begravelseskapel til sin hustru og sig selv. Han kontaktede i august 1613 kongelig bygmester Lorenz van Steenwinckel som også senere opførte Børsen i København. Byggeriet blev straks sat igang, to ældre middeladerlige kapeller blev nedrevet, men arbejdet trak ud blandt andet på grund af materialemangel. Først omkring 1640 stod kapellet færdigt. I Nederlandene havde Christian 4. fået udarbejdet et gravmæle, der efter hans død skulle opstilles i kapellet. Det blev opbevaret på Tøjhuset i København, som brændte i 1647 og gravmælet gik til i branden.
Udadtil var kapellet færdigt 6 år før kongens død i 1648. Men hverken Christian 4. selv eller hans nærmeste efterfølgere magtede at give rummet et rigt udstyr alene bortset fra hofsmeden Caspar Finckes fantasifulde gitter, der lukker kapellet ud mod kirken, og som mesteren forsynede med den selvbevidste indskrift: »Caspar Fincke bin ich genant, diser Arbeit bin ich bekant« (»Jeg hedder Caspar Fincke og vedkender mig dette arbejde«).
Bygherren selv hviler i en ret beskeden kiste midt for gavlen, og på låget ligger hans rytterkårde. På hans venstre side ligger dronning Anne Cathrine (1575-1612) og på hans højre sønnen Christian (1603-1647), der som »udvalgt prins« skulle have fulgt faderen på tronen, men døde før ham. Konge blev da Frederik 3. (1609-1670), der sammen med sin dronning Sofie Amalie (1628-1865) hviler i kobbersarkofager med messingdekorationer inden for indgangen til kapellet.
Christian 4. statue
I de næste 200 år henstod kapellet uden indre dekorationer og som midlertidig opbevaring for døde kongelige. Bortset fra kisterne var rummet næsten tomt i et par hundrede år, men med opblomstringen af den nationale romantik i første halvdel af 1800-tallet, vaktes begejstringen for Christian 4. og man besluttede at give ham et værdigere monument.
Christian 8. skrev derfor til den verdenssberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen i et brev som nu findes på Thorvaldsens Museum:
Vi have isinde at reise Vor store Forgjænger paa Thronen, Kong Christian den Fjerde, et Mindesmærke paa Hans Grav i det efter Ham benævnte Capel i Roeskilde Domkirke, og er det Vor Hensigt at dette skulde bestaae af en Sarcophag, i hvilken den Høistsaliges Kiste kunde indsættes og som skulde staae foran Kongens Statue af forgyldt Bronce, saaledes som slige Statuer nu forfærdiges i det Kongelige Metalstøberie i München. Vi benytte derfor med Glæde Dit Tilbud, at ville modellere denne Statue saavelsom Sarcophagens Basreliefs eller Forziringer, men ønske dog nøiere allerunderdanigst opgivet de Bekostninger, som dette Arbeide maatte medføre. – Efter hvad Vi have bragt i Erfaring koster i München en saadan Bronce-Statue i naturlig Størrelse 10,000 Gylden. – Hvorvidt Bronce-Arbeidere, forinden Støbningen foretages, burde besøge Stiegelmayer’s Officin i München, derom ønske Vi at modtage Din allerunderdanigste Formening.
Befalende Dig Gud!
Givet i Vor Residentsstad Kjøbenhavn, d: 19de. Februar 1840.
Christian R
Thorvaldsen udførte Christian 4.statuen i bronze, der skulle pryde den nye stor sarkofag. Men planerne blev ændret. Christian 4. statuen blev dog færdiggjort og står ved indgangen. Senere blev loftet og de øverste dele af væggene dekoreret med freskomalerier af H. Eddelin, der blandet andet malede en række medaljoner med brystbilleder af berømte mænd fra Christian 4.'s tid.
Kong Christian stod ved højen mast
Den mest iøjnefaldende del af udsmykningen er dog de to vældige malerier som Vilhelm Marstrand afsluttede i 1866, og som kollegaen Heinrich Hansen forsynede med »arkitektoniske rammer så naturtro, at man må på nært hold for at forvisse sig om at de faktisk er helt flade«.
Det mest bekendte billede forestiller Christian 4. »ved højen mast«, det vil sige på dækket af skibet Trefoldigheden under slaget ved Kolberger Heide, den 1. juli 1644. Tilsyneladende dødeligt såret styrtede kongen om, men rejste sig kort efter igen, stoppede blodet fra sit knuste øje med et lommetørklæde og bragte panikken til ophør ved at holde en kort tale til besætningen. Det andet billede kaldes Christian 4.s dom og skildrer en episode, hvor kongen ikke alene var dommer, men også en skarpsindig detektiv.
Adelsmanden C. C. Rosenkrantz ville inddrive gæld hos enken efter en anden adelsmand; men hun nægtede at kende noget til gældsbeviset. Kongen undersøgte vandmærket i papiret, og det slog ham, at dette var fremstillet på en papirmølle, som først blev oprettet på et tidspunkt, da gældsbeviserne forlængst skule være udstedt. Der forelå altså falskneri, og Rosenkrantz blev dømt.
Læs mere om Marstrands udsmykning på Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.
Kongepulpituret
Fra Christian 4.'s kapel kan man gå ud midt i kirken og lægge nakken tilbage. På nordvæggen ses kongepulpituret eller Christian 4.'s stol, der med sin overdådige renæssancepragt af snitværk og forgyldning stammer fra begyndelsen af 1600-årene.
Prædikestolen
Prædikestolen er også et bidrag fra Christian 4. til Domkirken. Den blev udført ca. år 1610 af den københavnske billedhugger Hans Brockman og er fremstillet af sandsten, marmor og alabast. Som det sted, hvorfra ordet forkyndes, har denne prædikestol - som det er normalt - fire symboler: Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. I øvrigt er dekorationen voldsom - især de nærmest karikaturagtige menneskefremstillinger med forvredne ansigter og tykke læber.
