Roskilde Domkirke har 1000 års historie, 800 års arkitekturhistorie, udpeget til UNESCO Verdensarv og kongelig gravkirke. 

Domkirken er den kirke med flest kongelige begravelser i Danmark og måske i verden. Domkirken er Danmarks officielle gravkirke siden 1500-tallet, men endnu ældre kongegrave findes i Domkirken. 

Den kongelige begravelse

Kongen er død - længe leve dronningen! Når regenter dør, udråbes deres efterfølgere med disse berømte ord. Næsten helt tilbage til oldkirken har det været kristen skik at lade sig begrave i kirkerne. Med tiden udviklede denne skik sig til kun at omfatte de velhavende og magtfulde: Herremænd, kirkefolk og fyrster. En kongelig gravkirke har derfor en vigtig funktion. Kongelige begravelser er højtidelige begivenheder, der ikke kun siger farvel til en monark, men også giver en dyb refleksion over livets aspekter. Disse begivenheder, der er dybt forankret i tradition og ceremoni, fungerer som en påmindelse om vores fælles dødelighed og den flygtige karakter af magt og privilegier.

Kontinuiteten i det danske monarki har i århundreder baseret sig på iscenesættelser ved livets store overgange. Mens kroningen opleves som noget øjeblikkeligt og performativt, fastholder det kongelige gravmæle magtsymbolik og sakralitet hinsides nuet. Rigt udsmykket med symboler og fortællende dekorationer udgør både gravmæler og kapeller dermed en forbindelse til fortidens monarker og deres samtid. Samtidig underbygger gravmælerne forestillingen om kongeslægtens fortsatte berettigelse. Gravmælerne i domkirken er således en fysisk manifestation af ordene ”kongen er død, kongen længe leve”. Dermed bliver Roskilde Domkirke samlet set et magttestamente, der trækker tråde til det konstitutionelle monarki, enevælden, Kalmarunionen og det danske monarkis begyndelse.

De mange imponerende gravmæler vidner om tidligere kongers og dronningers liv og er samtidig en fysisk påmindelse om, at kongemagten er overdraget fra den døde til den levende regent og understøtter derved fortællingen om kongehusets kontinuitet og berettigelse.

Kontinuiteten i det danske monarki har i århundreder baseret sig på iscenesættelser ved livets store overgange. Mens kroningen opleves som noget øjeblikkeligt og performativt, fastholder det kongelige gravmæle magtsymbolik og sakralitet hinsides nuet. Rigt udsmykket med symboler og fortællende dekorationer udgør både gravmæler og kapeller dermed en forbindelse til fortidens monarker og deres samtid. Samtidig underbygger gravmælerne forestillingen om kongeslægtens fortsatte berettigelse.

Gravmælerne i Domkirken er således en fysisk manifestation af ordene ”kongen er død, kongen længe leve”. Dermed bliver Roskilde Domkirke samlet set et magttestamente, der trækker tråde til det konstitutionelle monarki, enevælden, Kalmarunionen og det danske monarkis begyndelse.

40 regenters grave

Roskilde Domkirke rummer kongebegravelser fra den tidlige middelalder og helt frem til i dag. 40 gravlæggelser af konger og dronninger tilskrives Domkirken. Med fortællingen om Roskilde Domkirke som Harald Blåtands begravelsessted, indtog Roskilde Domkirke allerede i den tidlige middelalder rollen som kongelig gravkirke. 

Men mellem 1100 og 1400 blev de fleste konger og dronninger begravet i Skt. Bendts i Ringsted. Fra år 1413, hvor Margrete 1. under stor bevågenhed blev gravlagt i Domkirken, er næsten alle danske konger og dronninger begravet her. Gravkirketraditionen peger ikke alene bagud, men også fremad med færdiggørelsen af Margrethe 2.s gravmæle i 2018. Siden Christian 3.s genbegravelse i 1578 har Domkirken været kongehusets eneste gravkirke.

Roskilde Domkirke er den kirke i Skandinavien, hvor flest konger og dronninger ligger begravet, og i Europa er det kun Saint-Denis i Paris, der har flere kongegrave og her er flere af gravene ødelagt. Som noget helt unikt er traditionen stadig levende i Roskilde Domkirke. 37 af kongegravene her kendes med sikkerhed.

Ifølge skriftlige kilder er også Harald Blåtand gravlagt i en tidligere trækirke som han selv fik bygget her, men der er ikke fundet arkæologiske spor. Svend Tveskægs gravlæggelse i et Trefoldighedskloster i Danmark har også været tilskrevet kirkens forgænger, men det er dog usikkert om det rent faktisk forholder sig sådan. Yderligere kendes Christoffer af Bayerns gravsteds præcise placering ikke med sikkerhed.

Også prinser og prinsesser er begravet i Roskilde og i alt er der over 100 kongelige begravelser i Domkirken.

Adelige begravelser

Foruden de kongelige begravelser rummer kirken talrige andre grave, såvel adelige som borgerlige. Under kirken og kapellerne findes flere gravkrypter, og i gulvet ligger der omtrent 175 ligsten, ligesom der er en lille snes epitafier - dvs. mindetavler med malerier inskriptioner og figurer, som man brugte både i 1600- og begyndelsen af 1700-årene. I alt er over 1000 personer stedt til hvile inde i Domkirken.