Gå til sidens indhold

Helligtrekongers Kapel

3 konger (og 3 dronninger)

Det første kapel, de besøgende møder, er Helligtrekongers Kapel, der blev opført i 1460'erne. Helligtrekongers Kapel er det største og prægtigst udsmykkede kapel fra dansk middelalder og blev opført som gravkapel for Christian 1. og dronning Dorothea. I katolsk tid stod her fem altre. Det største stod under Christian og Dorotheas våbenskjolde. Her skulle der hver dag til evig tid afholdes sjælemesse for dem.

Christian 1. (1426-1481) og dronning Dorothea (ca. 1430-1496) er begravet under to gravsten fra nyere tid i gulvet – dengang lige foran alteret. Dorothea blev først gift med den foregående konge Christoffer af Bayern. Efter hans død bidrog hun til valget af Christian 1. som ny konge og giftede sig med ham. Hun fik stor indflydelse på kongens politik – især på rigets økonomi – og spillede en afgørende rolle i oprettelsen af Københavns Universitet.

Kongens formål med kapellet var også at gøre det til samlingssted for den ridderorden han indstiftede, som var begyndelsen til den berømte Elefantorden. 

Deres søn Kong Hans blev ikke begravet i Roskilde Domkirke, men i Gråbrødre Kirke i Odense, da hans dronning Christine (død 1521) havde tætte forbindelser til Franciskanerordenen. Efterfølgeren, Christian 2. (død 1559) forlod tronen i utide og blev senere fængslet for livstid. Han blev efter eget ønske også begravet i Odense. Christian 2.s efterfølger, Frederik 1., blev derimod begravet i Slesvig Domkirke i 1533.

Frederik 2.s gravmæle

I dag præges rummet af to vældige monumenter i renæssancestil, nærmest udformet som klassiske templer, der vogtes af drabanter i romerske dragter. Det ældste er rejst over Christian 3. (1503-1559) og hans dronning Dorothea (1511-1571); men det er kun kongen selv, der i skikkelse af alabasterfigurer, pryder monumentet. På låget hviler han i fuld rustning; på baldakinen knæler han i bøn. Dette gravmæle blev udført hos den berømte billedhugger Cornelis Floris i Antwerpen i årene 1574-75 og anses for et af de mest fuldkomne værker, der er overleveret fra renæssancen i Danmark. 

Ved siden af Christian 3.s monument står mindesmærket for sønnen Frederik 2. (1534-1588) og dronning Sofie (1557-1631). Mesteren var Gert van Egen, der arbejdede på monumentet i årene 1594-98, og han har i hovedsagen ladet sig nøje med at kopiere faderens gravmæle.

Originale og interessante er dog de relieffer på monumentets sider, der skildrer scener fra kongens felttog mod Ditmarsken i 1559 og fra Den nordiske syvårskrig (1563-70.) Blandt de mange detaljer ser man soldater rykke frem til slag i datidens karakteristiske slagorden, det vil sige pikenerer med lange lanser i midten og musketerer med bøsser udenom, samt belejringer af de tre vigtige fæstninger, Bohus, Akershus og Varberg.

De to store gravmæler er tomme, idet både Christian 3. og Frederik 2., såvel som deres dronninger, ligger i kister i lave krypter under gulvet.

Kalkmalerier

I middelalderen rummede kapellet foruden et højalter fire sidealtre for blandt andre St. Anna og St. Johannes, men de blev alle fjernet ved reformationen. Samtidig blev kalkmalerierne malet over, men dem har man dog kunnet fremdrage igen og de giver stadig et levende indtryk af et kirkerum i den sene middelalder. Påfaldende er de cirkler med indtegnede kors som ses flere steder, og som bryder ind i billederne. Det er såkaldte indvielseskors malet på de steder, hvor præsten ved kapellets indvielse i 1462 stænkede vievand. 

Oppe i hvælvingerne ses blandt andet Kristus som verdensdommeren. På hans venstre side knæler Johannes Døberen, på hans højre side jomfru Maria, der blotter sit bryst, idet hun minder sin søn om, at han har diet ved hendes barm, og at han for hendes skyld må være barmhjertig og vise menneskene nåde.

Man finder også en korsfæstelsesscene og – som en slags modvægt mod disse højtidelige scener – musicerende engle med basun, lut og harpe ja endog en komisk nar, der spiller på fløjte og slår tamburin. 

Væggene er et mylder af billeder. Helt uden for den bibelske motivkreds falder de to våbenskjolde på østvæggene ud for Christian I's og dronning Dorotheas grave. Man genkender træk fra det danske rigsvåben tre løver, tre kroner osv. men i kongens våben er indsat to fligede nældeblade, der kendetegner ham som hertug af Holsten, mens Dorothea blandt andet har den brandenburgske ørn, idet hun var fyrstedatter fra Brandenburg. 

Den største samlede komposition er en Golgathavandring, hvor Kristus bærer sit kors ud af Jerusalems byport. Som det er almindeligt i de gotiske kalkmalerier, er de fleste figurer iført dragter fra samtiden.

Herudover er der afbildninger af en halv snes helgener et vidnesbyrd om senmiddelalderens næsten sværmeriske helgendyrkelske. Man finder Skt. Christophorus, der bærer den lille Jesus på sine skuldre, den panserklædte Skt. Jørgen, der jager sin lanse i gabet på dragen, og Skt. Eramus eller Elmo, der var biskop i Antiokia omkring år 300, og som naturligvis er i fuldt bispeskrud. De Hellige tre Konger, til hvem kapellet var indviet, er der også. Meget festlig er Balthasar her en 1400 tals laps, der med hånden i siden skridter ud på højklampede snabelsko. 

I kapellet findes yderligere Kongesøjlen. Du kan læse mere om Kongesøjlen i højdepunkter.