Gå til sidens indhold

Højdepunkter

De bedste skatte

Domkirken er fyldt med historie og kunst: store kongelige gravmonumenter, enestående arkitektur, smukt udsmykkede kapeller, kalkmalerier og meget andet. Det kan være svært at se det hele på en gang, så derfor har vi udvalgt 7 højdepunkter til dig.

 

Kongegravene

De mange kongegrave kan udforskes her.

 

Sankt Jørgen og Dragen

Ingen, der besøger Domkirken, bør undlade at give agt på tiden og – når klokken nærmer sig hel – tage opstilling foran Kirsten Kimers, Per Døver og Skt. Jørgen med dragen og de mekaniske figurer fra omkring år 1500, der befinder sig over indgangen til Christian 9.'s kapel. 

Hver fulde time går Skt. Jørgens hest til angreb på dragen, der udstøder et hyl, hvorefter Kirsten slår kvarterslag på sin lille klokke, derefter slår Per timeslag, medens Kirsten forskrækket virrer med hovedet.

Skt. Jørgen og dragen er kendte sagnfigurer fra middelalderen. Sankt Jørgen var oprindeligt en romersk soldat, der blev kristen og senere henrettet. Legenden er opstået som et symbol på kampen mellem det gode og det onde. 

Raphaëlisorglet

Overfor kongepulpituret er orglet. Er man heldig, kan man opleve en af Domkirkens organister spille på det storslåede barokorgel. Orglet blev bygget op over et allerede eksisterende orgel. Dets ældste del er pulpituret, som stammer fra første halvdel af 1400-tallet. Brystværnspanelet med rygpositivet går tilbage til 1554, og blev konstrueret af den nederlandske orgelbygger Herman Raphaëlis Rottensten-Pock.

Det meste af orgelet er dog omtrent 100 år yngre, og dekorationen på hovedværket er i bruskbarok-stil - kaldet således, fordi et stadigt tilbagevendende motiv ligner en øreflip med ørebrusk. Orgelet blev gennemgribende restaureret 1988-91. I sin samtid blev orglet betragtet som et mesterværk, og selvom det sidenhen er blevet ombygget flere gange, er det fortsat et mesterværk. 

Hundesporet

På galleriet i korrundingen finder man i en af vinduesnicherne et poteaftryk fra en hund sat i en teglsten. Poteaftrykket er sandsynligvis sat i slutningen af 1100-tallet, da teglstenen lå på en mark og tørrede, mens den ventede på at blive brændt. 

Den grønne djævel

I Skt Birgittes Kapel sidder en lille grøn djævel, Tutivillus. Han skriver kirkegængernes sladder ned. Tutivillus er kendt som litteraturens djævel. Det er ham, der står bag, når du skriver forkert eller når trykpressen slår fejl. 

Kæmpekongen og Kongesøjlen

I Helligtrekongers Kapel finder man kongesøjlen, hvor mange kongeliges højde markeret. Den er omtrent 300 år ældre end selve bygningen og udført i granit, hvor kirkens piller ellers er muret op i mursten. Siden 1500-tallet har skiftende danske og udenlandske kongelige fået deres højde markeret på søjlen.

Den højeste person er Christian 1., der var kendt i sin samtid som en kæmpekonge med 219,5 cm på søjlen. Det var Frederik 2., der i 1581 fik målt sin oldefar Christian 1. (død 1481) til 219,5 cm. Men i 1847 blev Christian 1. kiste åbnet igen og skelettet målt. Han var kun 185 cm! Men det er stadig lidt højere end gennemsnittet dengang og væsentligt højere end dronning Dorothea der var 140 cm.

Se højdemålingerne her.

Det gyldne alter

Den nuværende altertavle er udført i Antwerpen omkring 1560. Ifølge overleveringen skulle den sendes til Gdansk (Danzig). Men da den passerede Helsingør, og der skulle svares Sundtold af den, blev dens værdi ansat meget lavt. Tolderne tillod sig da – som det var deres ret – at opkøbe tavlen til den lave vurderingspris. Historien er dog sandsynligvis ikke sand. Dte er mere sandsynligt den blev givet til en anden kirke først og herefter kom til Roskilde.

Altertavlen er opbygget som et skab med to fløje, der i ældre tid kun blev åbnet på kirkelige festdage. Alle dens billeder er hentet fra Kristi liv, og de kan læses som en sammenhængende beretning. Omkring 1970 blev altertavlen restaureret og står nu med sine oprindelige farver som en fornem repræsentant for nederlandsk kunst under renæssancen. I forbindelse med nyopstillingen blev der udført et nyt altertæppe af væversken Anna Thommesen. Dronningen indledte i 1975 et kunstnerisk samarbejde med sin mor, Dronning Ingrid, om tilblivelsen af et nyt antependium, der blev færdigt i 1990. Dronningernes antependium blev første gang opsat i forbindelse med Dronning Ingrids begravelse i 2000  og igen under Kejserinde Dagmars genbegravelse i 2006. Hvert år kan det ses i adventstiden.  

Domkirkemuseet

Den lille udstilling tager dig igennem Domkirkens lange historie. Her kan man høre en middeladlerarkæolog fortælle om hvordan den katolske kirke og biskopper var organiseret og læse om hvordan kirkens byggeri har udviklet sig. Her finder man også de små rester af kirkens enestående farvede glas fra vinduer, der gik til i en brand i 1441 og en gipsmodel af Svend Estridsen kranie. Bliv rørt af øjenvidnebretning og ceremoniel fra Frederik 9.s begravelse i 1972 og nyd en video, der viser arbejdet med Bjørn Nørgaards gravmæle til H.M. Margrethe 2., som allerede er opstillet i Skt. Birgittes kapel. 

Du finder det på galleriet på 1. sal. Fra galleriet kan man også se hele kirkerummet oppefra, samt opleve Absalonbuen der forbinder Domkirken med det gule palæ.