Støtte og julehjælp
En håndsrækning fra Menighedsplejen
På denne side kan du læse om hvilken støtte Roskilde Domsogn Menighedspleje kan tilbyde. Der kan blandt andet søges om julehjælp eller anden økonomisk støtte.
Støtte
Derudover kan der i helt særlige tilfælde gives begrænset økonomisk støtte på andre tidspunkter af året. Det kræver henvendelse til en af sognets præster.
Ansøger du Menighedsplejen på vegne af en organisation eller lign. skal du være opmærksom på datoer for bestyrelsesmøder, da det vil være her, indkomne ansøgninger gennemgås.
Julehjælp
Op mod jul har Roskilde Domsogns Menighedspleje mulighed for at give en lille økonomisk håndsrækning til familier, der har brug for det.
Hvis du bor i Roskilde Domsogn, kan du om efteråret søge julehjælp via et link på vores hjemmeside.
Du skal have adresse i Roskilde Domsogn. Find dit sogn på www.sogn.dk.
Vi modtager kun én ansøgning pr. bopæl.
Ansøgning
Ansøgningsskemaet for 2026 vil blive tilgængeligt i slutningen af oktober
Har du spørgsmål kontakt koordinator for menighedsplejen Julie Jakobsen på jej@roskildedomkirke.dk.
Ved aflevering af en ansøgning, giver du os lov til at tjekke, at de opgivne oplysninger er korrekte. Du kan til enhver tid bede om at få dine kontaktinformationer slettet.