Velkommen til ny Domkirkeforvalter
Anders starter i en nyoprettet stilling i domsognet, hvor han skal overtage en række håndværksmæssige opgaver, samt lede små som store bygge- og renovationsprojekter. Et smukt, gammelt og komplekst kirkebyggeri har behov for både at blive vedligeholdt og fornyet, og det bliver Anders' fornemme opgave at passe godt på Domkirken.
I dag er også dagen, der markerer 30-års jubilæum for Domværker Ole Pedersen. Ole har besluttet at gøre som Dronningen og lægge sit vigtige hverv i nye hænder i 2024. Menighedsrådet sender stort tillykke og tak til Domkirkens dedikerede Domværker og ser frem til at fejre Ole med en reception, når han senere på foråret går på pension.