Domkirken er en af Danmarks absolutte mesterværker indenfor arkitekturen! Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv, fordi kirkens varierede arkitektur fortæller om den europæiske arkitekturs udvikling gennem 800 år og er samtidigt et af de tidligste eksempler på en større kirkebygning i teglsten! Domkirken er bygget til at lukke det guddommelige lys ind og samtidig vise kongernes pragt og magt i det monumentale byggeri, som ikke findes andre steder i verden. 

I dag står kirken som et gotisk mesterværk, men langt flere stilarter kommet til gennem tiden med hjælpe fra de bedste danske arkitekter som C.E. Harsdorff, C.F.Hansen samt  Inger og Johannes Exner. Roskilde Domkirke, Danmarks betydeligste kirkebygning, både i arkitektonisk sammenhæng og som historisk monument, idet kirken afspejler Danmarks historie fra middelalderen til i dag. Roskilde Domkirke er udpeget af UNESCO som verdensarv af 2 årsager og begge tager udgangspunkt i arkitekturen. 

1: Roskilde Domkirke er med sine ca. 2,5 millioner røde sten et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger i Nordeuropa. 

2: 800 års europæisk arkitekturhistorie er samlet i Roskilde Domkirke gennem tilføjelsen af kapeller og våbenhuse i løbet af de århundreder, hvor Domkirken har fungeret som mausoleum for det danske kongehus.

Domkirken er et af de vigtigste monumenter i Danmark. Domkirken er opført i det 12. og 13. århundrede, og har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og rummer 40 kongelige grave. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de kongernes, kirkens og Danmarks historie. 

GOTISK

Man mente tidligere, at det var den berømte biskop Absalon, der påbegyndte opførelsen af teglstenskirken. Men nyere forskning viser, at den helt fra start er bygget som en kirke i gotisk stil. Gotikken var en arkitektonisk nyskabelse fra Frankrig, som først kom til Danmark i begyndelsen af 1200-tallet. Det betyder at den biskop, der klippede snoren til teglstenskirken i stedet var en af Absalons efterfølgere. Roskilde Domkirke er den første gotiske bygning i Skandinavien og et af de tidligste eksempler i verden på en gotisk teglstenskirke. Gennem årene er Domkirken som gotisk katedral blevet tilføjet kongelige gravkapller, men kirken er stadig et smuk gotisk rum. Et af de kongelige gravkapller er dog også et smuk dekoreret gotisk rum fyldt med middelalderlige kalkmalerier, nemlig Helligtrekongers Kapel. 

Gotikken opstod i 1100-tallets Frankrig og målet var at bygge højt og lyst. Gotikken var et byggeteknisk kvantespring. Dermed blev der skabt himmelstræbende kirkerum, der underbyggede kristendommens forestilling om det guddommelige lys. Gotikken blev den altdominerende arkitekturstil i det middelalderlige Europa. Gotikken kendetegnes ved sine spidse buer og ribbehvælv, og tagets vægt flyttedes over på stræbepiller og i væggende kunne man nu indsætte store vinduespartier. Store stræbepiller af mursten på kirkens ydre forhindrer, at de tynde søjler knækker under vægten. Gotikken gjorde arkitekterne i stand til at bygge højt og samtidig virkede bygningerne lette. Det er gotikken som især forbindes med middelalderens store katedral-byggerier såsom Notre-Dame i Paris og de gotiske katedral er set som en af menneskehedesn største bedrifter. Gotikken hed egentlig ‘fransk arbejde’ (Opus Francigenum). Første gang, den omtales som ‘gotisk’ er i 1550 og ikke af gode grunde. Den italiensk kunsthistoriker, Giorgio Vasari (1511-1574), synes stilne var grim og gammeldags kaldte den gotisk efter de vandaliserende gotiske stammer.

Teglsten

"Da sagde de til hverandre: Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt! (1. Mosebog 11,3)

Tegl betyder brændte bygningssten og kommer fra latin tegula, der betyder tagsten, og er en afledning af verbet tegere = dække.I middelalderen prdoduceredes store mursten i såkaldte håndforme. Det var små trærammer, som fyldtes med ler. Leret skulle æltes godt og blandes med sand. Derfter fjernedes formen, og murstene kunne tørre i solen. Det er her i processen at en hund kan have trådt på det våde ler og efterladt de potespor, der kan ses på enkelte sten i kirken i dag. Til sidst brændtes stenen.

Brugen af tegl er en gammel teknik som ihvertfald romerne kendte godt, men som gik i glemmebogen bortset fra i nordre Italien. I slutningena f 1100-tallet blev teknikken populær og kom til Danmark. Det var en stor fordel, da Danmark ikke har stor forekomst af stentyper som marmor,og at teglsten er lettere af bearbejde. Det gav helt nye muligheder.

Danmarks første teglstenskirker i Danmark er de romanske Benediktinernes i Ringsted og Cisterciensernes i Sorø fra slutningen af 1100-tallet, men byggeriet af Roskilde Domkirke var afgørende for brugen af tegl i Skandinavien. Hvor de tidliger kirker var bygget i romansk stil er Domkirken den første gotiske teglstenkirke i Skandinvaien og en af de første gotiske teglstenskirker overhovedet. Teglstensgotikken kom med tiden til at dominere det nordtyske og sydskandinaviske område. 

Hvordan bygger man en domkirke?

At bygge en gotisk domkirke i middelalderen var en monumental opgave, der krævede både dygtige håndværkere, betydelig tid og ofte dyrebare materialer. Vi ved ikke alt om, hvordan byggepladsen og arbejdsprocesserne var organiseret, men vi ved at det samlede antal arbejdere afhang af årstiden. Alt arbejdet var erfaringsbaseret og ikke efter tegninger. Der er mange eksempler på, at man nedbrød ufærdige bygninger, fordi de var ved at styrte sammen, og så begyndte forfra. Arbejdet blev ledet af en arkitekt, som var ansvarlig for kirkens design og for at organisere byggearbejdet som jhavde stor praktisk (og måske teoretisk) geometrisk kunnen. Bygningsviden steg i løbet af middelalderen, bla.a idet arabiske bøger om geometri blev oversat til latin.

Her er nogle af de grundlæggende trin:

1.*Planlægning*: Middelalderens bygmestre begyndte med at udarbejde detaljerede planer og skitser for domkirkens udseende og størrelse. I forhold til Roskilde Domkirke ramte de dog ikke helt præcist, da de skulle bygge udenom den gamle romanske frådstenskirke. Kirken er derfor skæv og en meter længere i nordsiden.

2. *Fundament** En solid sten- eller betonfundament blev anlagt for at bære vægten af den massive struktur.

3. *Stenudvælgelse*: Kvalitetssten blev omhyggeligt udvalgt til byggeriet for at sikre stabilitet og æstetik. i Domkirken brugte man tegl som bekrevet ovenfor.

4. *Buer og ribber*: Gotiske katedraler er kendt for deres spidsbuede hvælvinger og ribbede loftstrukturer, der skulle sikre at man kunne bygge højt uden taget faldt ned. Hertil hjalp de ydre stræbepiller også.

5. *Mursten*: Dygtige stenhuggere og murere skabte væggene ved at lægge tilskårne stenblokke oven på hinanden. Stenhuggerne var delt op i ‘bløde sten’ (skulpturer og dekorationer) og ‘hårde sten’ til vægge, søjler og ribber. En udregning siger at der i alt gik 2,5 mio. teglsten til opførelsen af Domkirken i 1200-tallet.

6. *Glasmalerier*: Farverige glas blev indsat i de store vinduesåbninger for at belyse kirken med bibelske scener og symbolik. Domkirkens farvede vinduer blev ødelagt i en brand. I dag er kun det nye vindue i Skt. Andreas kapellet farver. Rester af de gamle kan ses oppe i Domkirkemuseet. 

7. *Tårne og spir*: Ofte blev store tårne og spir tilføjet for at give domkirken sin imponerende højde og karakteristiske silhuet. Roskilde Domkirke havde oprindeligt to tårne og først i 1635 kom spirene til. 

8. *Tag*: Taglæggere brugte materialer som bly for at beskytte mod vejr og elementer. Domkrirkens tag har været ramt af flere brande. Senest den 26. august 1968 udbrød der brand i tagværket under en restaurering af Margretespiret. Branden blev slukket, inden der skete skade indvendigt i kirken takke være hvælvingerne, men det oprindelige Margretespir og dets middelalderklokke gik tabt.

9. *Dekoration*: Ofte er det sådan at de gotiske katedraler fik skulpturer og udskæringer, der skildrede religiøse figurer og scener, blev tilføjet til at pryde kirkens facade og indre. De fornævnte bløde sten. Det har Domkirken ikke og er en af årsagerne til den ikke ligner Sydeuropas gotiske katedraler. Der er dog små detaljer og ansigter på mange af søjlerne inde i kikrne. Foruden kalkmalerierne.

10. *Indvielse*: Endelig blev kirken indviet i en højtidelig ceremoni, hvor den blev åbnet for kirkelige handlinger. Rundt omkring i de kapeller fra katolsk tid kan ses indvielseskors malet på væggen. Det er der hvor vievandet ramte ved indvielsen. 

BAROK (ca. 1660-1769)

Barokken gør bygninger til overdådige skulpturer, der skal imponerer og overvælde og dermed virke magtfulde og er enevældens arkitektur og ses i fx Versailles-slottet i Frankrig.

I Domkirken ses barokken bedst ved sarkofagerne i højkoret. Christian 5. og Frederik 4. og deres dronninger hviler i pragtfulde barokke marmor sarkofager, der er overvældende udsmykkede med blomsterguirlander, volutter, kartoucher, portrætter, relieffer, engle, allegorier, krucifikser, medaljoner, løver og dødningehoveder. Alt tjener til at glorificere den afdøde monark. De flotte marmorsarkofager er tegnede af selve Lauritz de Thurah, som også står bag Det Kongelige Palæ i Roskilde og Eremitageslottet.

NYKLASSICISME (ca. 1760-1830)

Nyklassicisme gør op med barokkens overdådighed og svulstighed ved klassisk, ren arkitektur. Nyklassicisme, eller neoklassicisme, er en stilretning, der tager udgangspunkt i antikkens græske og romerske bygninger. I Danmark introduceredes nyklassicismen allerede i 1757 med den franske arkitekt N.-H. Jardins. Hans elev C.F. Harsdorff og dennes elev C.F. Hansen (der stod for Vor frue kirke i København også) var de betydeligste repræsentanter for stilen, der kom til udtryk i enkle og sparsomt dekorerede bygninger med pudsede mure.

Frederik 5.'s Kapel i Domkirken (1774-78) er påbegyndt af C.F. Harsdorff og fuldført 1825 af C.F. Hansen. Kapellet er et af de fineste eksempler på nyklassicisme i Danmark. Også kapellets gravmæler vidner om stilarten, hvilket bl.a. ses i Frederik 5.s monument med romersk kejsersøjle.