Arkitektur
Arkitektur i verdensklasse
Domkirken er en af Danmarks absolutte mesterværker indenfor arkitekturen! Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv, fordi kirkens varierede arkitektur fortæller om den europæiske arkitekturs udvikling gennem 800 år og er samtidigt et af de tidligste eksempler på en større kirkebygning i teglsten! Domkirken er bygget til at lukke det guddommelige lys ind og samtidig vise kongernes pragt og magt i det monumentale byggeri, som ikke findes andre steder i verden.
I dag står kirken som et gotisk mesterværk, men langt flere stilarter kommet til gennem tiden med hjælpe fra de bedste danske arkitekter som C.E. Harsdorff, C.F.Hansen samt Inger og Johannes Exner. Roskilde Domkirke, Danmarks betydeligste kirkebygning, både i arkitektonisk sammenhæng og som historisk monument, idet kirken afspejler Danmarks historie fra middelalderen til i dag. Roskilde Domkirke er udpeget af UNESCO som verdensarv af 2 årsager og begge tager udgangspunkt i arkitekturen.
1: Roskilde Domkirke er med sine ca. 2,5 millioner røde sten et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger i Nordeuropa.
2: 800 års europæisk arkitekturhistorie er samlet i Roskilde Domkirke gennem tilføjelsen af kapeller og våbenhuse i løbet af de århundreder, hvor Domkirken har fungeret som mausoleum for det danske kongehus.
Domkirken er et af de vigtigste monumenter i Danmark. Domkirken er opført i det 12. og 13. århundrede, og har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og rummer 40 kongelige grave. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de kongernes, kirkens og Danmarks historie.
800 års stilarter
Ifølge en skriftlig overlevering fra adam af Bremen stod her en trækirke bygget af selveste Harald Blåtand, hvor han også selv skulle være blevet begravet. "Hans Lig blev af Hæren hjembragt og bisat i Roeskilde i den Kirke, han selv havde grundlagt til Ære for den hellige Trefoldighed." Der er dog ikke fundet arkæologiske spor efter hverken trækirken eller kongen. Der er til gengæld fundet spor fra grave helt tilbage til 1000 tallet og dele af en frådstenskirke.
ROMANSK
Den nuværende Roskilde Domkirke er opført omkring 1200, hvor en ældre mindre romansk domkirke på samme sted måtte vige pladsen for en ny kirke bygget i tegl og gotisk stil. Den ældre romanske frådstenskirke (kildekalk) blev sandysnligvis ikke bygget af Estrid som tidligere troet. Den blev muligvis påbegyndt at Biskop Vilhelm, der kendte til sten som materiale fra England. Det er mere sikkert at den færdiggjordes af Biskop Svend Nordmand og færdiggjordes inden biskoppens død i 1088. På dette tidspunkt var der få stenkirker i Danmark og med sine 1 meter tykke mure var den tidligere Domkirke ikke ringe. Den har muligvis været en 3-skibet basilika med tårne og ifølge Roskildekrøniken gav Svend Nordmand kirken både marmorsøjler og en kostelig krone (lysekrone).
Den nuværende domkirke er et så tidligt et eksempel på gotisk arkitektur, at der stadig kan ses romanske elementer. Stilen er kendetegnet ved rundbuen, der både tjener som konstruktion og dekoration og som kan ses i Domkirken.
GOTISK
Man mente tidligere, at det var den berømte biskop Absalon, der påbegyndte opførelsen af teglstenskirken. Men nyere forskning viser, at den helt fra start er bygget som en kirke i gotisk stil. Gotikken var en arkitektonisk nyskabelse fra Frankrig, som først kom til Danmark i begyndelsen af 1200-tallet. Det betyder at den biskop, der klippede snoren til teglstenskirken i stedet var en af Absalons efterfølgere. Roskilde Domkirke er den første gotiske bygning i Skandinavien og et af de tidligste eksempler i verden på en gotisk teglstenskirke. Teglstensgotikken kom med tiden til at dominere det nordtyske og sydskandinaviske område.
Gotikken opstod i 1100-tallets Frankrig og var et byggeteknisk kvantespring ind takket være kombinationen af ribbehvælv, stræbepiller og de spidse buer. Dermed blev der skabt himmelstræbende kirkerum, der underbyggede kristendommens forestilling om det guddommelige lys. Gotikken blev den altdominerende arkitekturstil i det middelalderlige Europa. Gotikken kendetegnes ved sine spidse buer og ribbehvælv, og tagets vægt flyttedes over på søjler og imellem søjlerne kunne man nu indsætte store vinduespartier. Store stræbepiller af mursten på kirkens ydre forhindrer, at de tynde søjler knækker under vægten. Gotikken gjorde arkitekterne i stand til at bygge højt og samtidig virkede bygningerne lette. Det er gotikken som især forbindes med middelalderens store katedral-byggerier såsom Notre-Dame i Paris og de gotiske katedral er set som en af menneskehedesn største bedrifter. Gennem årene er den gotiske katedral blevet tilføket kongelige gravkapller, men kirken er stadig et smuk gotisk rum. Et af de kongelige gravkapller er dog også et smuk dekoreret gotisk rum fyldt med middelalderlige kalkmalerier, nemlig Helligtrekongers Kapel.
"Da sagde de til hverandre: Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt! (1. Mosebog 11,3)
Brugen af tegl er en gammel teknik som ihvertfald romerne kendte godt, men som gik i glemmebogen bortset fra i nordre Italien. I slutningena f 1100-tallet blev teknikken populær og kom til Danmark, hvor der ikke er stenarter som marmor. Det gav helt nye muligheder. Byggeriet af Domkirken var afgørende for brugen af tegl i Skandinavien og en af de første gotiske kirker i teglsten overhovedet.
RENAISSANCE (ca. 1536-1660)
Renaissance betyder genfødsel og den genskaber antikkens kunst og arkitektur. I Danmark satte renaissancen sit præg på den verdslige kunst, allerede umiddelbart efter Reformationsåret 1536. I arkitekturen førte stilen til betoning af det rumlige volumen og brug af antikke elementer som søjler, guirlander og medaljoner. Imidlertid bibeholdtes gotikkens vertikalitet i bygningernes udfoldelse og murenes fladepræg.
I Domkirken kan du opleve Christian 4.-tidens nederlandske renaissance i Christian 4.'s Kapel (1612-42) af Lorenz van Steenwinckel og Hans van Steenwinckel d.y., der også byggede Børsen Her kan tydeligt ses de geometriske retningslinjer i dengang Danmarks største hvælv og især udenfor ses dekorerede gavle og pragt med syv kvindefigurer, der repræsenterer de kristne dyder.
BAROK (ca. 1660-1769)
Barokken gør bygninger til overdådige skulpturer, der skal imponerer og overvælde og dermed virke magtfulde og er enevældens arkitektur og ses i fx Versailles-slottet i Frankrig. I Domkirken ses barokken bedst ved sarkofagerne i højkoret. Christian 5. og Frederik 4. og deres dronninger hviler i pragtfulde barokke marmor sarkofager, der er overvældende udsmykkede med blomsterguirlander, volutter, kartoucher, portrætter, relieffer, engle, allegorier, krucifikser, medaljoner, løver og dødningehoveder. Alt tjener til at glorificere den afdøde monark.
NYKLASSICISME (ca. 1760-1830)
Nyklassicisme gør op med barokkens overdådighed og svulstighed ved klassisk, ren arkitektur. Nyklassicisme, eller neoklassicisme, er en stilretning, der tager udgangspunkt i antikkens græske og romerske bygninger. I Danmark introduceredes nyklassicismen allerede i 1757 med den franske arkitekt N.-H. Jardins. Hans elev C.F. Harsdorff og dennes elev C.F. Hansen (der stod for Vor frue kirke i København også) var de betydeligste repræsentanter for stilen, der kom til udtryk i enkle og sparsomt dekorerede bygninger med pudsede mure.
Frederik 5.'s Kapel i Domkirken (1774-78) er påbegyndt af C.F. Harsdorff og fuldført 1825 af C.F. Hansen. Kapellet er et af de fineste eksempler på nyklassicisme i Danmark. Også kapellets gravmæler vidner om stilarten, hvilket bl.a. ses i Frederik 5.s monument med romersk kejsersøjle.
NYERE ARKITEKTUR
Også historicisme, modernisme og funktionalisme kan ses i Domkirkens arkitektur og design.
Glücksborgernes kapel fra 1924 blev bygget til Christian 9.s sarkofag tegnet af Hack Kampman, der var dansk arkitekt og professor ved Kunstakademiet og som også har lavet tilbygningen til Ny Carlsberg Glyptotek. Kapellet lavet af arkitekt Andreas Clemmensen er beklædt med samme røde teglsten som Domkirken for at føje sig til dennes stil og brugte blandt andet granit, teglsten og kobber - velkendte middelalder materialer. Kapellet henviser således til den danske middelalderlige kirkearkitektur, men tilføjet et afdæmpet romanskbyzantinsk skær og en kuppel som i Frederik 5.'s kapel.
Frederik 9. blev som den første konge begravet uden for Roskilde Domkirke. Frederik 9.s og Ingrids Begravelsesplads er omgivet af en ottekantet rødstensmur, er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner i samarbejde den modernistiske arkitekt Wilhelm Wohlert, der var en del af duoen bag kunstmuseet Louisianas bygning. Anlægget blev opsat i 1985. Der er brugt de samme teglsten som i resten af Domkirken. Gulvet er lavet af 4000 håndflade store rullesten som i sommeren 1982 blev hjembragt fra Færøerne af kongeskibet Dannebrog. En tilhørende bronzeport er udført af kunstner Sven Havsteen Mikkelsen. Der er brugt materialer fra Danmark, Grønland og Færøerne videreført i beplantningen. Ligesom Frederik 5.s kapel og det ovenstående er det i centralplan, dog ottekantet, og proportionerne er også samstemt med Glücksborgernes kapel. Men derudover henviser kapellet ikke til tidligere arkitektoniske stilarter, men bringer Domkirkens arkitektur ind i det 20. årh. Med akademirådets ord: "Beskedent, stilfærdigt og repræsentativt for samtiden".
Læs mere om kapellerne i værket Danske Kongegrave bind 1-3, der kan købes i Domkirken.
Hvor stor er Roskilde Domkirke
Der er i alt brugt 2,5 millioner mursten (teglsten) til byggeriet.
INDRE MÅL
- længde: ca. 80 m
- kirkeskibets bredde: ca. 24 m
YDRE MÅL
Domkirkens højdemål skal fratrækkes 38,54 meter som er bakkens højde.
Nordre tårn
- til tårnets murkrone: 80,75 m
- til top af kobbertag: 108,74 m
- til midten af kuglen: 109,45 m
- til top af fløjstand: 113,74 m
Søndre Tårn
- til tårnets murkrone: 80,41 m
- til top af kobbertag: 108,62 m
- til midten af kuglen: 109,47 m
- til top af fløjstang: 113,78 m
Opmålingen af højder er foretaget d. 15. okt. 2007 af Mølbak/Klæsøe/Skotner Landinspektørfirma A/S, Roskilde.
