Kongegrave

GRAVKIRKE I 1000 ÅR
Kongen er død - længe leve dronningen! Når regenter dør, udråbes deres efterfølgere med disse berømte ord. En kongelig gravkirke har derfor en vigtig funktion. De mange imponerende gravmæler vidner om tidligere kongers og dronningers liv og er samtidig en fysisk påmindelse om, at kongemagten er overdraget fra den døde til den levende regent og understøtter derved fortællingen om kongehusets kontinuitet og berettigelse.
Roskilde Domkirke rummer kongebegravelser fra den tidlige middelalder og helt frem til i dag. 40 kongelige gravlæggelser tilskrives Domkirken. Siden Christian 3.s begravelse i 1559 har Domkirken været eneste kongehusets gravkirke. Roskilde Domkirke er den kirke i Skandinavien, hvor flest konger og dronninger ligger begravet, og i Europa er det kun Saint-Denis i Paris, der har flere kongegrave. Som noget helt unikt er traditionen stadig levende i Roskilde Domkirke.
37 af de kongelige grave kendes med sikkerhed. Ifølge skriftlige kilder er også Harald Blåtand gravlagt i en tidligere trækirke som han selv fik bygget her, men der er ikke fundet arkæologiske spor. Svend Tveskægs gravlæggelse i et Trefoldighedskloster i Danmark har også været tilskrevet kirkens forgænger, men det er dog usikkert om det rent faktisk forholder sig sådan. Yderligere kendes Christoffer af Bayerns gravsteds præcise placering ikke med sikkerhed.
Foruden kongebegravelserne rummer kirken talrige andre grave såvel adelige som borgerlige. Under kirken og kapellerne findes flere gravkrypter, i gulvet ligger der omtrent 175 ligsten, ligesom der er en lille snes epitafier - dvs. mindetavler med malerier inskriptioner og figurer, som man brugte i 1600- og begyndelsen af 1700-årene. I alt er over 1000 perosner stedt til hvile inde i Domkirken.
Monarker stedt til hvile i Roskilde Domkirke
Jellingdynastiet og den ældre kongeslægt
Harald Blåtand (død 986). Ifølge krønike fra middelalderen begravet i Domkirken, men graven kendes ikke.
Svend Tveskæg (død 1014). Ifølge overleveringen begravet i Domkirken, men graven kendes ikke.
Svend Estridsen (død 1074/76)
Margrete Estrid (1058 – 1093). Harald Hens Dronning
Margrete 1. (1353 - 1412)
Christoffer af Bayern (1416 - 1448). Gravens plavering i kirken er usikker.
Den oldenborgske slægt
Christian 1. (1416 - 1481) og Dorothea af Brandenburg (ca. 1430 - 1495)
Christian 3. (1503 - 1559) og Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511 - 1571)
Frederik 2. (1534 - 1588) og Sophie (1557 - 1631)
Christian 4. (1577 - 1648) og Anna Catharine (1575 - 1612)
Frederik 3. (1609 - 1670) og Sophie Amalie (1628 - 1685)
Christian 5. (1646 - 1699) og Charlotte Amalie (1650 – 1714)
Frederik 4. (1671 - 1730) og Louise (1667 - 1721) samt Anna Sophie (1693 - 1743)
Christian 6. (1699 - 1746) og Sophie Magdalene (1700 - † 1770)
Frederik 5. (1723 - 1766) og Louise (1724 - 1751) samt Juliane Marie (1729 - 1796)
Christian 7. (1749 - 1808)
Frederik 6. (1768 - 1839) og Marie Sophie Frederikke (1767 - 1852)
Christian 8. (1786 - 1848) og Caroline Amalie (1796 - 1881)
Frederik 7. (1808 - 1863)
Den glücksborgske slægt (sidegren til den oldenborgske slægt)
Christian 9. (1818 - † 1906) og Louise (1817 - † 1898)
Frederik 8. (1843 - † 1912) og Lovisa (1851 - † 1926)