Tag med på en omvisning i Domkirken
Oplev Roskilde Domkirke med guide. Gå gennem Danmarks historie, 800 års arkitektur og 40 kongelige grave samlet i ét enestående monument.
Med en omvisning får du et særligt indblik i Roskilde Domkirke – fra storslåede kapeller og kongelige gravsteder til UNESCO Verdensarv og imponerende håndværk.
Her finder du information om faste omvisninger, private omvisninger, loftsomvisninger og VIP-oplevelser – og find information om booking her.
Ønsker I jeres egen guide, eller er I en større gruppe, kan I booke en privat omvisning på et tidspunkt, der passer jer. Uanset om I er familie, venner, en forening eller kolleger, får I en fælles og lærerig oplevelse med jeres egen guide i Danmarks vigtigste kirkebygning.
For undervisningstilbud og familieaktiviteter, se siden Børn & unge.
Omvisninger i Domkirken
1000 år på 1 time
Bliv imponeret af de kongelige grave og tag med på en rejse gennem Domkirkens næsten 1000-årige historie.
På denne omvisning får du fortællinger om Domkirkens vigtigste højdepunkter – fra Helhesten og Kongesøjlen til de kongelige gravsteder og 800 års arkitekturudvikling i Nordens første gotiske teglstenskirke.
En oplagt tur for dig, der vil have den store introduktion til Roskilde Domkirke.
Planlagte omvisninger
Varighed: 1 time
Pris: 160 kr. inkl. omvisning og entré
Maks: 30 personer.
Privat omvisning
Varighed: 1 time
Pris: 950 kr. ekskl. entré
Maks: 30 personer
Book en privat omvisning - se hvordan du gør nederst på siden.
Omvisning på Domkirkens lofter
Kom helt op under taget. Oplev Domkirkens imponerende tagkonstruktion og kom tæt på et håndværk i særklasse.
På loftsomvisningen går du gennem den store tagkonstruktion, ser spor efter branden i 1968 og oplever detaljer i træ, kobber og smedearbejde, udført med metoder næsten uændrede siden Christian 4.s tid.
Fra tagets vinduer får du samtidig en helt særlig udsigt over Roskilde og fjorden.
Planlagte omvisninger
Varighed: 1,5 time
Pris: 210 kr. inkl. omvisning og entré
Maks: 20 personer.
Privat omvisning på Domkirkens lofter
Varighed: 1,5 time
Pris: 1.200 kr. for omvisningen
(entré betales separat)
Maks: 20 personer
Book en privat omvisning på Domkirkens lofter - se hvordan du gør nederst på siden.
VIP-omvisninger
Har du særlige ønsker til indholdet af en omvisning, eller planlægger du en konference, et særligt besøg eller en eksklusiv gruppeoplevelse, kan vi skræddersy en løsning efter aftale.
Kontakt:
visit@roskildedomkirke.dk
Orgelomvisning
Få en særlig introduktion til Domkirkens historiske orgel og oplev de unikke klange helt tæt på.
Pris: 950 kr. + entré
Kontakt Domkirkens organist Bine Bryndorf:
bkb@roskildedomkirke.dk
Børn og unge
Leder du efter undervisningstilbud, familieaktiviteter eller omvisninger for børn?
Privat omvisning
Ønsker I jeres egen guide eller er I en større gruppe, kan I med fordel booke jeres egen private omvisning på et tidspunkt, der passer jer. Uanset om I er en forening, venner, familie eller kolleger, så får I en fælles og lærerig oplevelse med en omvisning i Danmarks vigtigste kirkebygning.
Praktisk:
- Indhold: 1000 år på 1 time
- Pris: 950 kr. for guiden (der betales entré separat)
- Betaling: Vi anbefaler, at betalingen sker ved ankomst på dagen i våbenhuset.
- Sprog: Omvisningerne kan foregå på dansk og engelsk.
- Varighed: 60 min.
- Gruppestørrelse: Max. 30 personer.
Tidspunkt: Den tidligste omvisning kan finde sted 15 min. efter åbningstid og den seneste skal slutte 15 min. før lukketid. Ønsker man omvisning uden for åbningstid kan det kun ske efter særlig aftale. Der tillægges omkostninger på 1800 kr. i timen (min. 2 timer) for ekstra kirketjener, sikkerhedspersonale samt administrationsomkostninger.
Booking: Kontakt os på post@roskildedomkirke.dk
Vi har brug for følgende oplysninger fra dig:
Navn:
Firma:
Tlf. nr.:
E-mail:
Evt. Faktureringsadresse:
Evt. EAN-nummer (kun offentlige):
Dato:
Tid:
Antal gæster:
Omvisningen er først booket ved tilsendt bookingbekræftelse.
Bestil gerne min. en måned i forvejen, hvis du vil være sikker på at få tid, da vi generelt er fuldt booket.
Afbestilling skal ske senest 2 hverdage inden ellers faktureres der for guiden. Voucher til booking kan hentes her. Hent mailskabelon til booking her.