UNESCO Verdensarv

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1995. Her mødes arkitektur, kongelig historie og levende tradition i én samlet fortælling, der strækker sig over mere end 800 år. 

Som både banebrydende teglstensbyggeri og kongelig gravkirke indtager domkirken en særlig plads – ikke kun i Danmark, men i hele verden. 

UNESCO Verdensarv 

Roskilde Domkirke er en del af UNESCOs verdensarv. Rundt om i verden findes mere end 1.000 steder med enestående betydning for menneskets historie og kultur. Det er steder, der fortæller, hvem vi er, og hvor vi kommer fra – og som derfor skal bevares for fremtidige generationer. 

Domkirken er optaget på verdensarvslisten i selskab med nogle af verdens mest betydningsfulde kulturarvssteder som Den Kinesiske Mur, Akropolis og Kronborg. 

Domkirken er udpeget som verdensarv af to hovedgrunde: Den er et tidligt hovedværk i teglstensbyggeri i Nordeuropa, og den giver som kongelig gravkirke et enestående samlet overblik over europæisk arkitektur gennem mere end 800 år. 

Hvorfor er Roskilde Domkirke verdensarv? (bokse som de andre – fylder den meget så slet dem i kongegrave og arkitektur og lav link hertil istedet.) 

UNESCO kriterium 2 

Roskilde Domkirke er et tidligt hovedværk i tegl og fik stor betydning for udbredelsen af teglstensbyggeri i Skandinavien og Nordeuropa. 

UNESCO kriterium 4 

Som kongelig gravkirke er domkirken gennem århundreder blevet udvidet med kapeller i skiftende stilarter. Det gør den til et enestående monument over 800 års arkitektur og kongelig gravkultur. 

Verdensarvsdag 

Hvert år om efteråret afholdes Verdensarvsdag i Roskilde. 

Hold øje med programmet i kalenderen og på Facebook. 

Verdensarv i Rigsfællesskabet og Norden 

Roskilde Domkirke er en del af Rigsfællesskabets verdensarvssamarbejde og medlem af Nordic World Heritage Association. Danmark og Grønland har i alt 12 verdensarvssteder. 

Se alle verdensarvssteder i Danmark og Grønland

Hvad er UNESCO verdensarv? 

Verdensarv er menneskets fælles arv. UNESCO udpeger kultur- og naturområder med enestående universel værdi – steder, som har haft afgørende betydning for menneskets historie og udvikling. 

Verdensarvssteder repræsenterer nogle af de vigtigste kapitler i vores fælles fortælling. De er grundlaget for vores forståelse af fortiden og dermed også for vores identitet i dag. 

“Verdensarv er det fra vores fortid, som vi lever med i dag, og som vi giver videre til de fremtidige generationer.” 

Baggrund 

Arbejdet med at beskytte verdensarv tog fart efter Anden Verdenskrig med oprettelsen af FN og senere UNESCO – organisationen for uddannelse, videnskab og kultur. 

Et afgørende øjeblik kom i 1950’erne, da UNESCO iværksatte redningen af templet Abu Simbel i Egypten, som var truet af oversvømmelse. Templet blev flyttet sten for sten. 

I 1972 blev UNESCOs verdensarvskonvention vedtaget, som i dag danner grundlag for beskyttelsen af verdens vigtigste kultur- og naturarv.