Gå til sidens indhold

Arkitektur & kunst

Arkitektur & kunst

Roskilde Domkirke er UNESCO Verdensarv på grund af sin enestående arkitektur og kulturhistoriske betydning. UNESCO Verdensarv med 800 års bygningshistorie, kongelige kapeller og gravmæler fra gotik til nutid. Som Nordens første gotiske kirke i tegl og kongelig gravkirke gennem århundreder rummer Domkirken en enestående samling af arkitektur, kunst og gravmæler – fra middelalderen til i dag.

Læs mere om verdensarven.

Danmarkshistorien i sten

Roskilde Domkirke er ikke bygget på én gang. Den er vokset gennem århundreder. 

Hver tid har sat sit præg på kirken med nye kapeller, gravmæler og kunstværker. Derfor kan du i dag opleve et helt særligt arkitektonisk forløb – fra romansk og gotik til renæssance, barok, klassicisme og moderne gravkunst. 

Domkirken er et levende monument, hvor Danmarkshistorien kan læses i mursten, hvælvinger, kapeller og kongelige gravsteder. 

800 års arkitektur og stilperioder 

Roskilde Domkirke er ikke bygget på én gang. Kirken er vokset og forandret gennem århundreder, og netop derfor kan man opleve flere af Europas vigtigste stilperioder samlet ét sted. Fra de tidligste romanske træk over den gotiske hovedkirke til renæssancens og barokkens kongelige gravkapeller fortæller Domkirken en enestående historie om arkitektur, magt, tro og tradition.  

Forgængerne til den nuværende domkirke

  • Før 1022 – Mulig tidlig trækirke, muligvis Harald Blåtands kirke. Ingen sikre arkæologiske levn.
  • Senest 1022 – ca. 1030 – Trækirke, ofte kaldet Gerbrands kirke. Ingen bygning er bevaret, men 14C-daterede grave fra domkirkegården peger på aktivitet på stedet.
  • Ca. 1030 – Estrids stenkirke omtalt i Roskildekrøniken. En af de tidligste kendte stenkirker i Danmark. Sandsynligvis placeret på Domkirkens nuværende sted.
  • Ca. 1080 – Svend Nordmands stenkirke. Ombygning af Estrids kirke med kloster til 15 kannikker. Levn fundet ved udgravninger i 1892 og 2013.
  • Fra 1200-tallet – Opførelse af den nuværende teglstenskirke, som siden udvides med kapeller og gravmæler. Grundlaget for Domkirken som vi kender den i dag. 

Fra romansk og gotik til barok, klassicisme og moderne gravkunst – Domkirken rummer et helt arkitektonisk landskab. 

Romansk – den tidlige domkirke (1000-tallet) 

Tegning af frådstenskirken 

Den romanske stil er opkaldt efter bygningerne i Rom og præger kirkebyggeri i Danmark i 1000- og 1100-tallet. Den romanske arkitektur er kendetegnet ved tunge mure, dunkle rum, enkle former og en klar, næsten monumentalt rolig opbygning. Her er vægten lagt på tyngde, stabilitet og varighed. 

Selv om den nuværende Domkirke først og fremmes er et gotisk bygningsværk, har den romanske træk som rundbuen, da den blev bygget, da gotikken var helt ny. Derudover rummer kirken en vigtig forbindelse til den romanske tradition gennem den tidligere kirke, der lå på stedet. Den var bygget i frådsten (også kendt som kildekalk) og i 1000-tallet, og vidner derfor om en tid, hvor kristendommen og kongemagten var ved at sætte sig varige spor i Danmark. 

Den romanske periode er derfor afgørende for at forstå domkirkens begyndelse. Her grundlægges både stedet som kirkeligt centrum og som et rum med kongelig betydning. Når man taler om Roskilde Domkirke som en bygning med dybe historiske lag, begynder fortællingen netop her: i overgangen mellem vikingetid og middelalder, hvor de første monumentale kirkebyggerier tager form. 

I dag er resterne af den romanske frådstenskirke under den nuværende. 

Gotik – lad lyset komme ind (1200-1536) 

Billede af gotiske skib og teglsten 

Den nuværende Roskilde Domkirke er først og fremmest en ener i gotisk arkitektur og regnes som et af de vigtigste gotiske bygningsværker i Nordeuropa. Kirken blev opført i 1200-tallet og er den første store gotiske kirke i Norden bygget i tegl.  

Kirken er på dette tidspunkt rugekasser for nye ideer og udgør det absolut vigtigste netværk af viden i middelalderen, og det er gennem dette at de nye teknologiske landvindinger kommer til landet. Det er kirken, der har midlerne til at opføre tidens mest monumentale bygninger – og i en skala som ikke er kendt før: kirker, domkirker og klostre. I Roskilde Domkirke ses gotikken særligt inde i kirkeskibet og i det fine nordre våbenhus.  

Den gotiske stil kendes på sin stræben mod højde, lys og rumlig sammenhæng. I Roskilde Domkirke kommer det til udtryk i de høje hvælvinger, de slanke proportioner, de spidsbuede former og det lange, gennemgående kirkeskib. Arkitekturen skaber en særlig oplevelse af både retning og løft – et rum, der samler lys, storslåethed og ærefrygt i én helhed.  

Det røde murværk er ikke blot et byggemateriale, men et arkitektonisk særkende, som kom til at præge al fremtidigt byggeri. Omkring år 1200 påbegyndes byggeriet af teglstenskirken i Roskilde. Det ved vi blandt andet fra arkitekturhistoriske analyser samt fra fund af ovne. Leret til teglstenene til Domkirken brændes nemlig lokalt og sejles ind i fjorden. Mere end 2,5 mio. teglsten anvendes i byggeriet af Roskilde Domkirke.  Teglstenen gjorde det muligt at bygge stort og ambitiøst på nye måder, og resultatet blev en kirke, der både er monumental og præcis i sit udtryk. Samtidig blev bygningen et forbillede for den såkaldte murstensgotik, som siden bredte sig i Østersøområdet. 

Det er også den gotiske kirke, der danner rammen om alt det, der senere føjes til: kapeller, gravmæler, sidebygninger og kongelige monumenter. Derfor er gotikken selve rygraden i Roskilde Domkirke. I mange hundrede år var de gotiske katedraler de største bygningsværker i Europa.   

Gotikken er dominerende helt frem til reformationen i 1536.   

Renæssance – mennesket i centrum (1536-1660)   

Billede af Christian 4.s Kapel eller Frederik 2.  

Ordet renæssance betyder genfødsel og noget af det som skulle genfødes var tankegange fra antikken, som man opfattede som mere oplyst end Middelalderen.   

I Renæssancen bliver Roskilde Domkirke udvidet med nye kongelige gravmæler og Christian 4.s gravkapel, og dermed træder renæssancens formsprog tydeligt frem i kirkerummet. Hvor gotikken søger højde og fasthed, er renæssancen præget af balance, orden og inspiration fra antikkens arkitektur og kunst. Her bliver proportioner, de menneskelige og klassiske detaljer vigtige. Kapellet er skabt af brødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel den yngre, der også byggede Børsen i København. Stilen er inspireret af Nederlandene og kaldes derfor nederlandsk renæssance ligesom både Rundetårn og Rosenborg Slot. 

I Christian 3. og Frederik 2. gravmæler kan renæssancen opleves som en ny måde at markere kongelig tilstedeværelse på. Gravkapellerne bliver ikke blot begravelsessteder, men nøje iscenesatte rum, hvor arkitektur, skulptur og symbolik arbejder sammen. Her møder man søjler, pilastre, gavlmotiver og dekorative detaljer, som signalerer både den nye og den gamle verden, lærdom, magt og dynastisk kontinuitet. 

Renæssancens tilføjelser fortæller om en tid, hvor kongemagten i stigende grad bruger kunsten og arkitekturen til at forme sit eftermæle. Gravkapellerne bliver steder, hvor de døde konger og dronninger ikke alene mindes, men indskrives i en større fortælling om slægt, legitimitet og historie. Helt afgørende er at sangen i kirken får ny funktion.  

Renæssancen begynder samtidigt med reformationen i 1536 og varer frem til kongelovens indførsel og enevælden i 1660.    

Barok – enevældens overdådige stil (1660-1720)   

Billede af højkoret eller Reventlow  

Barokken sætter sit markante præg på Domkirken i 1600- og 1700-tallet, særligt gennem de kongelige gravmæler i højkoret og deres rige udsmykning. Hvor renæssancen er præget af ro og orden, er barokken mere dramatisk, sanselig og iscenesættende. Her bruges arkitekturen og kunsten til at skabe bevægelse, kontrast og følelsesmæssig styrke. 

I Domkirken kommer barokken til udtryk i Frederik 4.s, Louises, Christian 5. og Charlotte Amalies monumentale gravmæler, kraftfulde former og en større rigdom i materialer og detaljer. Marmor, skulptur, ornamentik og symbolske motiver arbejder sammen om at fremhæve den kongelige værdighed og den ceremonielle betydning. Gravkapellerne bliver rum, hvor sorg, magt og evighed træder tydeligt frem i ét samlet kunstnerisk udtryk. 

Barokken understreger også, hvordan Domkirken fortsat udvikler sig i takt med skiftende tider og herskere. Hver generation sætter sit præg på kirken, og de barokke tilføjelser viser, hvordan arkitektur kan bruges til både fromhed, repræsentation og politisk iscenesættelse. I Roskilde Domkirke er barokken derfor ikke et brud med det eksisterende, men endnu et lag i den store fortælling om stedets liv gennem århundreder. 

Nyklassicisme – den hvide antik (1760-1830)   

Billede af Fredrik 5.s Kapel 

Frederik 5.s Kapel er en hyldest til antikken. Kapellets hvide mure, høje søjler og imponerende kuppel skal give oplevelsen af storhed som i antikkens templer. Alt er enkelt og monumentalt, inspireret af klassisk græsk arkitektur.   

Kapellet er en af de vigtigste nyklassicistiske bygninger i Danmark. Det var under tag i 1766 påbegyndt af C.F. Harsdorff, men færdiggøres først i brug i 1825 af C.F. Hansen. Frederik 5.s enorme gravmæle er skabt af Johannes Wiedewelt, som var den toneangivende billedhugger.   

Tiden er både enevældens tid samt oplysningstid. Med oplysningstidens indtog i Europa ændrer Europa sig. Arkitekturen på denne tid inspireres af idealer om fornuft og orden. Tiden skabte en forestilling om, at mennesket kan tænke selv og selv har indflydelse på sit liv. Det skabte en tro på at fremtiden kunne være bedre.    

Nyklassicismen kaldes også for klassicismen. 

Historicisme - (1850-1920) - alt godt fra historien   

Billede af Glücksborgernes Kapel   

I 1800-tallet vokser interessen for middelalderen, nationalhistorien og bevaringen af ældre monumenter. Det sætter også spor i Roskilde Domkirke. I denne periode bliver Domkirken i højere grad betragtet som et nationalt mindesmærke – ikke kun som kirke og gravkirke, men som et sted med betydning for hele landets historie. 

Historicismen bygger videre på nyklassicismen. Det er et bud på en universel stil, der går ud over tid og grænser ved at genfortolke og blande ældre stilarter.  

I praksis kan det ses i Glücksborgernes Kapel fra 1924, der er inspireret af romanske og byzantinske kirker. Det er bygget af Andreas Clemmensen. For eksempel er arkitekturens centralperspektiv taget herfra.   

Man søger nogle steder tilbage til de gode gamle dage, men der kommer også en ny, moderne verden og materialer ind i stilen takket være industrialiseringen. De tre gravmæler i kapellet viser, hvordan stilen omkring år 1900 bevæger sig væk fra historicisme og hen mod en funktionalistisk stil, hvor fokus er på brugen frem for det dekorative. De to nyeste sarkofager er udtryk for den enkle modernisme, som dansk design i dag er kendt for. Christian 10 og dronning Alexandrines kister er da også skabt af Kaare Klint – dansk design fader.   

Moderne gravkapeller og nye arkitektoniske lag – gamle symboler i nye klæder  

Billede af M2 gravmæle eller f 9   

Roskilde Domkirke er ikke kun et historisk monument. Den er også et sted, hvor traditionen fortsætter. Det ses tydeligt i de nyere gravkapeller og gravmæler, som viser, hvordan hver tid må finde sit eget arkitektoniske og kunstneriske sprog, når den føjer noget nyt til en bygning med næsten tusind års historie. 

Modernismen ses bedst i Domkirkens eneste udendørs mausoleum. Det er bygget efter ønske fra Frederik 9. Selvom det er bygget i de røde teglsten ligesom alt andet, er det gennembrudt, så man kan se ind til gravstenen for Frederik 9. og dronning Ingrid. Det er skabt af arkitekt Wilhelm Wohlert og Inge og Johannes Exner i 1985.   

I postmodernismen blandes igen stilarter, materialer og symboler fra historien i en eklektisk stil. Ligeledes bruges ofte mange symboler som i gravmælet, der både repræsenterer kongemagten, men også personlige ting. Her kan de små fortællinger godt være på lige linje med de store. Typisk er en kontrast mellem værk og titel, som i Margrethe 2.s kommende gravmæle med titlen ‘sarkofag’.    

Det særlige ved Roskilde Domkirke 

Det særlige ved Roskilde Domkirke er ikke kun, at den rummer flere stilperioder. Det særlige er, at de stadig kan opleves som en samlet helhed. Den gotiske hovedkirke danner rammen, mens renæssance, barok, historicisme og moderne tilføjelser lægger sig som synlige lag omkring den. Her står fortid og nutid side om side. 

På den måde bliver Domkirken et sted, hvor arkitektur ikke står stille. Den viser, hvordan en bygning kan udvikle sig gennem århundreder og samtidig bevare sin identitet. Netop denne usædvanlige sammenhæng mellem arkitektur, kongelig historie og levende tradition er en vigtig del af Roskilde Domkirkes betydning som UNESCO verdensarv.