Gå til sidens indhold

25 år i menighedsrådet

Lis Kjær kan i 2026 fejre sit 25 års jubilæum som medlem af Roskilde Domsogns menighedsråd.

Lis har gennem årene været en utrættelig og trofast støtte for menighedsrådet ved Roskilde Domkirke. År efter år har hun bakket op om det ugentlige kirkeliv og de mange aktiviteter i Domkirken.
Lis har varetaget en lang række frivillige funktioner og er kendt af mange for sit store engagement – blandt andet som koordinator for juleaften i Konventhuset, underviser for minikonfirmander, tovholder
på Bibellæsegruppen samt sit formandskab for Sct. Nicolai Tjenesten i Roskilde. Hendes indsats har haft stor betydning for både menigheden og det fællesskab, der knytter sig til Domkirken.

Menighedsrådet inviterer i anledning af jubilæet til reception
Søndag 1. marts 2026 efter højmessen i Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde

Der bydes på et glas og lidt at spise. Receptionen er åben for alle.

Af hensyn til forplejningen modtager vi gerne din tilmelding, hvis du ved, at du kommer - tilmeld her.