Skaberværk og høsttid
Roskilde Stift inviterer til Skaberværk
Guds mirakel - værd at kæmpe for
Søndag 20. September kl. 8.45 - 18.00
Denne høst-søndag vil det myldre med folk omkring Domkirken, når Roskilde Stift igen inviterer til den grønne éndagsfestival Skaberværk. En dag fyldt med inspiration, fællesskab og handlekraft.
Kom og deltag i dagen, hvor der både vil være workshops med fokus på grøn omstilling og spiritualitet, hygge, oplysning og samtale for alle aldre i biskoppens have, pilgrimsvandringer samt gudstjenester i Roskilde Domkirke.
Se hele programmet her
Gudstjenester i Roskilde Domkirke 20. september
Kl. 10.00 Højmesse, høstgudstjeneste v. Anne-Sophie Olander.
Kl. 14.00 er alle børn og deres forældre inviteret til en farverig og musikalsk familie-høstgudstjeneste v. Thomas Godsk Larsen. Børne- og Juniorkoret kommer og synger sammen med os.
Kl. 17.00 afsluttes dagen med festgudstjeneste for skaberværket v. Ulla Thorbjørn Hansen og Martin Ishøy.
Ingen tilmelding nødvendig - vi ses den 20. september!