Åbningstalk // Maria Kjær Themsen og Sophia Kalkau
Åbningsarrangement - Sophia Kalkau – 24 flag fra æsken med forvandlinger
Hvad sker der, når samtidskunsten flytter ind i et næsten 1.000 år gammelt kirkerum? Hvad tilfører kunsten Domkirken – og hvad gør Domkirken ved kunsten?
I september og oktober er der en sjælden mulighed for at opleve Roskilde Domkirke forvandlet af stor samtidskunst, når billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller sit værk ”24 flag fra æsken med forvandlinger”. De 24 store flag hænger i kirkeskibet og sideskibene, mens en skulpturgruppe er installeret i en af kirkens nicher. Nu kan du opleve værket i det rum, det er blevet en del af, og komme tættere på både kunsten og kunstneren bag.
På åbningsaftenen 1. september fortæller Sophia Kalkau om sit værk og om de tanker og undersøgelser, der ligger bag. Kunstkritiker, kurator, forfatter og kunstredaktør på Dagbladet Information Maria Kjær Themsen holder åbningstalen og sætter værket ind i en kunstnerisk og samtidskunstnerisk sammenhæng.
Mødet mellem samtidskunst og et næsten årtusinde år gammelt kirkerum udfordrer til begge sider og kalder på refleksion over forholdet mellem kunst og kirkerum. Det er netop med det formål at med udstillingen vender tilbage til Roskilde Domkirke, som første gang blev vist i 2025 i forbindelse med 30 års fejringen af Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Hvad tilfører værket til kirkerummet? Hvad gør kirkerummet ved værket? Skal kunst være religiøs for at give mening i et kirkerum? Kan et værk, der ikke er tiltænkt kirkerummet, tolkes religiøst?
Og hvad sker der med os, når vi ser den ikoniske Roskilde Domkirke forandret og måske udfordret– selvom det kun er for en stund?
Kom med til begyndelsen på en udstillingsperiode, hvor samtidskunst og næsten 1.000 års kirkehistorie mødes – og oplev Sophia Kalkaus værk i Domkirken, mens det stadig er her.
Tirsdag 1. september kl. 19.00
Dørene åbner kl. 18.30
Gratis entré - tilmelding ikke nødvendig
Foto: Christian Brems