Gå til sidens indhold
03 dec.

Meditationsgudstjeneste v.

torsdag 3. december 2026 kl. 17:00 - 18:30
Roskilde Domkirke

Velkommen i Roskilde Domkirke til en gudstjeneste med ekstra højt til loftet.

December breder armene ud, og lys i alle farver fylder vores adventstid. I Domkirken vil vi bruge en time på at fordybe os i stilhed og musik og her finde kræfter til at åbne os for julens lys, der stille er på vej.

Meditationsgudstjenester i Roskilde Domkirke er en lille time med fokus på ro, åndedræt og fordybelse, en pause fra dagens trummerum og byens larm. Meditationsgudstjenesten er først og fremmest en stille gudstjeneste. Bibelord, vejrtrækningsøvelser og stilhed vil under Domkirkens smukke hvælvinger veksle med stille musikalske indslag. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.