Gå til sidens indhold
05 mar.

Meditationsgudstjeneste v. Ane LaBranche

torsdag 5. marts 2026 kl. 17:00 - 18:30
Roskilde Domkirke

Velkommen i Roskilde Domkirke til en gudstjeneste med ekstra højt til loftet.

Med fastelavn bag os og på vej mod påske går vi i kirken gennem fastetiden. Mennesker kan have brug for at faste, eller været tvunget til det af barske livsvilkår. Men vi kan være heldige og se små blomster titte frem af frossen jord og fortælle os, at foråret en dag vil komme og bringe lysegrønne, spirende håb. Disse små håb vil vi gennem ord, stilhed og musik prøve at finde i Domkirkens smukke rum.

Meditationsgudstjenester i Roskilde Domkirke er en lille time med fokus på ro, åndedræt og fordybelse, en pause fra dagens trummerum og byens larm. Meditationsgudstjenesten er først og fremmest en stille gudstjeneste. Bibelord, vejrtrækningsøvelser og stilhed vil under Domkirkens smukke hvælvinger veksle med stille musikalske indslag. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.