Orgelkoncert // Annette Richards
Raphaëlisorglet – verdenarven under Domkirkens hvælvinger
Oplev smukke toner fylde det store kirkerum, når Roskilde Domkirke inviterer til stemningsfulde orgelkoncerter. Vi ser frem til at byde dig velkommen ind til kirkebænkene, når vi inviterer en solist i verdensklasse til at spille på det historiske barokorgel. Oplev orglet som aldrig før, når Domkirkens egne organister og organister fra udlandet spiller et varieret repertoire af værker – man kan høre gamle kendinge eller få udvidet sin horisont.
Til orgelkoncerten kan man følge organistens spil på et lærred under orglet, og efter koncerten er der mulighed for at hilse på dagens solist.
Oplev Annette Richards på Raphaëlisorglet
Annette Richards er en af USA's førende eksperter inden for tidlig musik. Hun har spillet koncerter over hele verden og indspillet CD´er – bl.a. en CD på Raphaëlisorglet i Roskilde Domkirke. Annette har danske rødder og taler også dansk, og hun har før været gæst ved orgelkoncerterne i Roskilde Domkirke.
Ved koncerten spiller hun et bredt europæisk program fra 1500-1700-tallet med en enkelt afstikker til nutiden i et værk af hendes lærer Jacques van Oortmerssen ”Nun ruhen alle Wälder”. Programmet indeholder flere naturskildringer og fugleimitationer i værker af William Byrd, Frescobaldi og Poglietti.
Raphaëlis-klubben
Køb et partoutkort til hele året program og bliv medlem af Raphaëlis-klubben! Kort til alle årets ti koncerter koster 300 kr. og købes ligeledes ved henvendelse i Våbenhuset. En bog om Raphaëlisoglet følger også med i prisen.
Tidspunkt: Koncerterne starter kl. 19.30
Billetpris: 50 kr. Betales med kort eller kontanter i døren i forbindelse med koncerten. Billetter kan ikke reserveres.