Parkering ved Gl. Vor Frue Kirke
Besøger man kirkegården ved Gl. Vor Frue Kirke, har mange erfaring med at skulle på ”omvej” forbi kordegnekontoret efter en parkeringstilladelse.
Selvom det er hyggeligt at se jer i administrationen, vil vi gerne gøre det nemmere at aflægge kirkegården et besøg.
Parkeringsreglerne ved Gl. Vor Frue Kirke bliver derfor lempet, så man kan parkere en halv time uden tilladelse og en time, hvis man har handicapparkeringskort.
Hold øje med de nye skilte
De til enhver tid opsatte skilt bestemmer reglerne for parkering - så hold øje med skiltningen ved kirkens parkeringsplads.
Ændringen i parkeringsreglerne træder i kraft, når de nye skilte er sat op.
De nye regler gælder for parkeringpladserne foran indgangen til kirkegården, der ligger ud til Grønnegade.