Meditationsgudstjeneste v.
Velkommen i Roskilde Domkirke til en gudstjeneste med ekstra højt til loftet.
November lukker mørke og kulde ind, og dagen bliver så kort. Men i mørket gror og modnes både planter, dyr og mennesker. I Domkirkens dæmpede lys vil vi sammen finde håb, når guidende meditationer, stilhed og musik vil vise os, at vi gror selv i mørket.
Meditationsgudstjenester i Roskilde Domkirke er en lille time med fokus på ro, åndedræt og fordybelse, en pause fra dagens trummerum og byens larm. Meditationsgudstjenesten er først og fremmest en stille gudstjeneste. Bibelord, vejrtrækningsøvelser og stilhed vil under Domkirkens smukke hvælvinger veksle med stille musikalske indslag. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.