Dronningernes antependium
HM Dronningens 50-års regeringsjubilæum markeres i Domkirken
Roskilde Domsogn markerer HM Dronningens 50-års regeringsjubilæum, ved at opsætte “Dronningernes antependium” i Roskilde Domkirke i perioden 28. november 2021 - 31. januar 2022. HM Dronningen og hendes mor, Dronning Ingrid broderede omkring 1990 et antependium til alteret i Roskilde Domkirke bestående af bibelske motiver i petitpoint (udført af HM Dronningen). Motiverne er omkranset af broderier i guldtråd (udført af Dronning Ingrid). Antependiet har været opsat 2 gange tidligere i meget korte perioder, dels ifm. Dronning Ingrids begravelse i 2000 og dels ved Kejserinde Dagmars genbegravelse i 2006.
Derved vil Dronningernes antependium, være at finde i Roskilde Domkirke fra d. 28. november - den første søndag i advent.