Gå til sidens indhold
17 sep

Menighedsrådsvalg 2024 // Valgforsamling i Konventhuset

tirsdag 17. september 2024 kl. 19:00 - 21:00
KT rummet

Den 17. september skal der stemmes til menighedsrådsvalg 2024. På valgforsamlingen, som afholdes i Konventhuset bag Domkirken, opstilles og vælges det nye menighedsråd for en firårig periode. Alle der bor i sognet er inviteret!

Det kræver ingen tilmelding eller forberedelse, men det betyder noget for din kirkes fremtid og udviklingen af byens fællesskab at du møder op. Alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen. Husk at medbringe gyldig legitimation i form af sundhedskort, kørekort eller pas.

Debattér og afgiv din stemme - eller stil selv op til menighedsrådet  
Opstilling af kandidater foregår i starten af mødet. Inden afstemningen er der mulighed for, at de opstillede kandidater kan debattere med de fremmødte og hinanden om visioner, idéer og fremtidens planer for Roskilde Domkirke og resten af domsognet. Vil du gerne vil have indflydelse på, hvad der skal ske med kirken, hvem der skal bestemme og sætte tonen for aktiviteterne i domsognet, så mød op til valgforsamlingen og afgiv din stemme.

Valgforsamlingen foregår på samme måde som en forening holder generalforsamling. Ved fremmøde får man uddelt stemmesedler til valget, som er skriftligt og hemmeligt. Opstilling af kandidater foregår i starten af mødet. Inden afstemningen er der mulighed for, at de opstillede kandidater kan debattere med de fremmødte og hinanden om visioner, idéer og fremtidens planer for kirkelivet. Vil du gerne vil have indflydelse på, hvad der skal ske med byens kirkeliv, så mød op til valgforsamlingen og afgiv din stemme. Husk at du bestemmer, hvad din kirke kan.

Valgforsamlingen er offentlig, og alle interesserede er velkomne til at deltage. Det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i Roskilde Domsogn, der har tale- og stemmeret denne dag. Her kan du læse om reglerne for valgret og valgbarhed.

Valgforsamlingen foregår kl. 19.00 i Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde

Læs mere om menighedsrådsvalget i Roskilde Domsogn her, hvor du også finder kontaktoplysninger til formand Bjarne Hald, som kan kontaktes ved spørgsmål til opstilling. 

Bor du i et andet sogn i Roskilde Kommune, kan du finde information om jeres menighedsrådsvalg her

Er du i tvivl om hvilket sogn du bor i - og dermed hvor du kan stemme eller stille op? Indtast din adresse på sogn.dk