Christian 6. døde i 1746. Da hans søn Frederik 5. døde i 1766, besluttede man at bygge et nyt kapel, Frederik 5.s Kapel. Kapellet var opført til de to konger og deres dronninger, men kom siden til også at rumme Christian 7. (død 1808), Frederik 6. (død 1839), Christian 8. (død 1848) og Frederik 7. (død 1863).

To dronninger fandt dog ikke vej til kapellet. Heriblandt Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, der havde en affære med kongens læge, Johann Struensee. Ægteskabet blev opløst og Caroline Mathilde blev sendt ud af landet.

Frederik 7. er kendt for sine forliste ægteskaber. Hans sidste hustru, Grevinde Danner, døde i 1874, men ønskede at blive begravet på Jægerspris Gods. Med Frederik 7. ophørte den Oldenborgske fyrstelinje med at regere i Danmark.

Frederik 5 - kongen som ikke ville regere

Frederik 5.s (1723-1766) liv delte sig op i to - et med fester og et med arbejde. Det første fyldte mest. Frederik 5. voksede op i et strengt religiøst miljø, men ville ikke indordne sig under faderen Christian 6.s strenge religiøse regler. Hans store interesse var jagt, kvinder og fester og han holdt endda af at feste med sine undersåtter. Disse interesser ophørte ikke, da han blev gift og han var det meste af sit liv stærkt alkoholiseret. Frederik 5. lærte at tale dansk til trods for at forældrene kun ville tale tysk eller fransk. Han var meget interesseret i kunst og anlagde en stor samling geografiske kort over verden og det var under hans regering at den berømte ekspedition til "det lykkelige Arabien" fandt sted.

Kongens regeringstid var præget af fred, stabilitet og en økonomisk vækst, blandt andet som et resultat af en voksende indtægt fra sukkerproduktionen fra de danske kolonier. Som enevældig konge skulle kongen i princippet træffe alle beslutninger selv. Det var stort set umuligt og Frederik 5. havde ikke selv stor interesse i at regere. Han overlod mange beslutninger til andre.

Allerede i 30'erne fik kongen skavanker på grund af alkoholen og han døde formentlig også af det. Frederik 5. hviler i en storslået sarkofag, udført af 1700-tallets største danske billedhugger J. Wiedewelt i årene 1771-88, ved kapellets gavl, og skråt overfor ham finder man C.F. Stanleys sarkofag for dronning Louise (1724-1751). Den populære Louise blev hentet ind fra England men døde tidligt i barselssengen. Kongens anden hustru, Juliane Marie (1729-1796), var mindre populær- både blandt folket og kongen. Hun fik en fløjlsbetrukket kiste.

En kongelig affære

Som den eneste dronning siden 1568, der ikke er begravet i Domkirken, er dronning Caroline Mathilde. Hun var gift med Christian 7. (1749-1808). Kongens havde et skrøbeligt sind. Hans opdragelse var overladt til grev Ditlev Reventlow hvis moraliseren, skæld ud og prygl gjorde kongens gemyt værre. I 1776 blev han gift med sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde, der i 1768 fødte ham kronprins Frederik (6.).

Dronningen indledte senere en affære med kongens livlæge Struense, hvilket i 1771 resulterede i et barn. Da affæren blev offentliggjort, blev ægteskabet opløst. Struensee blev henrettet. Dronningen sendtes til Celle i det nuværende Tyskland, hvor hun også er begravet. 

Enevældens konger og dronninger

Frederik 5.'s forældre, Christian 6. (1699-1746) og Sofie Magdalene (1700-1770), er bisat i de to siderum, og bygningen var beregnet til fem grave i alt. Men Danmark blev et fattigt land under Englænderkrigen 1807-14. Der var ikke råd til nybygninger, og det skabte trængsel i dette kapel, som kom til at rumme elleve grave.

Foruden de nævnte er det Frederik 6. (1768-1839) og Marie Sofie Frederikke (1767-1852), Christian 8. (1786-1848) og hans anden hustru, dronning Caroline Amalie (1796-1881), samt Frederik 7. (1808-1863), hvis hustru, grevinde Danner, er begravet i Jægerspris.