Gå til sidens indhold
14 feb

Vinterferie: De Glemte Dronninger

mandag 14. februar 2022 kl. 11:00 - onsdag 23. februar 2022 kl. 13:45

Her i 50-året for dronning Margrethes tid som regent sætter vi fokus på de andre dronninger i Danmarkshistorien.

Dronningerne fylder ikke meget i de gamle historiebøger, selvom Danmark har haft mange dronninger. 50 dronninger i alt med vores nuværende dronning Margrethe 2. Men med din hjælp bliver 6 dronningers historier nu fortalt. Mød fx Charlotte Amalie som vidste medicin var nyttigt og oprettede sig eget apotek på slottet.

I vinterferien kan du tage på en kongelig tidsrejse og hjælpe De Glemte Dronninger ud af glemmebogen. Vores guide fortæller gode historier og hjælper jer i gang. Undervejs skal hele familien løse opgaver og hver dronning matches med et klistermærke. Til sidst har du din egen historiebog.

Praktisk

Uge 7: Mandag til onsdag kl. 11. og 13. Torsdag og fredag kl. 11. Der tages forbehold for aflysninger i tilfælde af kirkelige handlinger.

Uge 8 Mandag til onsdag kl. 11. og 13. Torsdag kl. 11. Der tages forbehold for aflysninger i tilfælde af kirkelige handlinger.

Varighed: 45 min

Pris: Gratis adgang for børn. Voksne betaler entré.

Tilmelding: Ingen tilmelding, kom barel.