Gå til sidens indhold
24 maj

Koncertweekend i Domkirken // Dreamers' Circus med Roskilde Domkirkes Drengekors herrer (udsolgt)

fredag 24. maj 2024 kl. 20:00 - 22:00
Roskilde Domkirke

Den nordiske folkemusik-trio Dreamers’ Circus indtager den majestætiske Roskilde Domkirke og inviterer til en helt speciel aften med gæsterne Teitur & Pernille Rosendahl - og herrerne fra Roskilde Domkirkes Drengekor
Forbered dig på en rundrejse i bandets folkemusik univers, hvor de sammen med gæstemusikerne åbner et fælles rum og en oplevelse udover det sædvanlige fyldt med kontemporære greb og friske takes på de nordiske musiktraditioner. Dreamers’ Circus søger ufortrødent nye udfordringer både for sig selv og deres publikum og trækker på deres omfattende erfaringer fra traditionel- og rootsmusik og serverer i dag en genre-udvidende sammensmeltning af folkemusikkens følsomhed, jazzens improvisation og den klassiske musiks kompleksitet. Resultatet er en musik, der afgjort er moderne samt rytmisk og melodisk fængslende. Trioen blev dannet efter en live jam session i København for 15 år siden og har udviklet deres helt egen sound funderet i en blændende musikalsk forståelse og mestring på tværs af en række instrumenter herunder violin, harmonika, klaver og cittern.
 
Gæsterne denne aften - Teitur og Pernille Rosendahl - er hver især solidt etablerede og afholdte kunstnere på den danske musikscene. Både Teitur og Pernille Rosendahl har tidligere samarbejdet med Dreamers’ Circus med stor succes, så det bliver helt sikkert endnu en stor oplevelse med dem hver især i samklang med trioen. Koncerten integrerer desuden Roskilde Domkirkes mandskor for at skabe endnu en unik musikalsk dimension på aftenen.

Billetter købes her (udsolgt)
Voksen: 170 kr. 
Studerende / under 25: 90 kr. 
(uden gebyr) 
Dørene åbner kl. 19.00
Koncertstart kl. 19.30
Koncert slut ca. kl. 21.00

Foreningen af 
folkemusiktrioen Dreamers' Cirkus og Roskilde Domkirkes Drengekors herrer
Domkirkens Koncertweekend åbner med en længe ventet forening af den internationalt kendte folkemusiktrio Dreamer's Circus og Roskilde Domkirkes Drengekors herrer, der fredag aften går sammen om et brag af en koncert! Dreamer's Circus er både kendt og anerkendte for deres opfindesomme og ambitiøse leg med genrerne folkemusik, jazz og klassisk musik. Det anerkendte ensemble udgøres bl.a. af en tidligere drengekorssanger ved Domkirken, Rune Tonsgaard.
Aftenen er arrangeret af Tempi - Roots Music Denmark i samarbejde med Roskilde Festival og markerer afslutningen på det danske værtskab for folkemusik festivallen Nordic Folk Alliance, som i år afholdes på forskellige scener og spillesteder i Roskilde. 

Koncertweekend i Domkirken 24.-27. maj
Forårets musikalske højdepunkt i Roskilde Domkirke, en hel weekend hvor vi hylder sang, korsangen, og lader stemmens instrument udfolde sig i enestående værker, primært inden for den klassiske musik. Oplev Domkirkens fantastiske kirkerum for fuld musik over en weekend med et varieret og ambitiøst kor- og solistprogram. Billetter til koncerterne købes separat. Se hele programmet på Domkirkens hjemmeside